dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DF: To poster kan gå an, tre er fysisk umuligt

KORT NYT
22. JUN 2015 6.44

De politikere, der er blevet valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti, og som i forvejen har plads i både byråd og regionsråd, får i dag besked fra partitoppen på at droppe den ene post, fortæller DR Nyheder. 24 af Dansk Folkepartis 37 folketingsmedlemmer har dobbelt- eller tredobbeltposter.

- Vi har altid haft dobbeltmandater, og vi vil ikke ændre den mulighed. Folketinget har førsteprioritet, men kan de manøvrere det andet ind, så kan det ligefrem være en fordel, siger Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, som ikke selv ved, hvordan han skulle få tid til at passe to poster, men har 'respekt for dem, der magter det'.

For hver enkelt kommer det ifølge Søren Espersen an på en prøve. Dansk Folkepartis ledelse følger med i, om posterne bliver passet tilfredsstillende, men to er i alle tilfælde grænsen. Tredobbelte mandater 'kan ikke fysisk lade sig gøre', er standpunktet.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-to-poster-kan-gaa-an-tre-er-fysisk-umuligt

GDPR