Det, de fleste forbinder med digital tingslysning, er de store problemer indførelsen påførte bl.a. husejere, fordi det lammede omkring halvdelen af hushandlerne i Danmark mellem september 2009 og april 2010. Men knap fire år fra starten vil besparelsen overstige udgifterne. Det fortæller Ingeniørens netavis, Version2.
For ser man bort fra de mange gener og tab, systemets problematiske indførelse påførte samfundet, så er der faktisk tale om en stor økonomisk succes. Udgiften til indførelsen af systemet var 363 millioner.
- Hvert år afleverer vi 100 millioner kroner til statskassen. Vi sparer omkring 85 millioner i personaleudgifter og 14 millioner på porto, efter vi lancerede digital tinglysning. Det er ikke mange it-projekter i det offentlige, som giver så markante besparelser,« siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen, til Version2.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.