
DRAGØR: Velfærdsdirektør Asger Villemoes Nielsen er formentlig snart fortid i Dragør Kommune. Et flertal i økonomiudvalget har besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med ham ophører, oplyser borgmester Kenneth Gøtterup (K) i en kortfattet pressemeddelelse.
Begrundelsen er, at man ønsker at tilknytte en anden profil.
Asger Villemoes Nielsen har været direktør med ansvar for områderne børn, skole og kultur, borgerservice, ydelses- og socialservice samt it og digitalisering.
Han blev ansat i stillingen 1. maj 2019 og kom fra et job som skoleleder i kommunen. Tidligere har han blandt andet været direktør og digitaliseringschef i Albertslund Kommune, institutleder på professionsskolen Metropol og kontorchef i Region Hovedstaden.
Flertallet i økonomiudvalget foreslår at indlede en proces for at tilknytte en ny profil til kommunens administrative topledelse. Den består foruden Asger Villemoes Nielsen af kommunaldirektør Mads Leth-Petersen, direktør Pia Holm Nielsen, som har ansvar for bl.a. teknik og sundhed, samt fire chefer.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.