DRAGØR / TÅRNBY: Den nye borgmester i Dragør, Kenneth Gøtterup (K), varsler nu øget samarbejde med nabokommunen Tårnby, skriver det lokale medie 2770 Tårnby.
Siden 2007 har de to kommuner været forpligtet til formelt samarbejde på en række områder inden for blandt andet miljø, socialområdet, genoptræning og specialundervisning. Men i april 2021 fik Dragør, der er den lille, dispensation fra Indenrigsministeriet til at hente tre opgaveområder hjem:genoptræning og socialpædagogisk støtte, det sociale område samt specialundervisning for børn og voksne.
Nu siger Gøtterup så, at han ikke er tilhænger af at tage opgaver hjem fra det forpligtende samarbejde og konstaterer, at Dragør på et større antal områder er under Tårnby i serviceniveau, hvilket får ham til at være åben for nye samarbejder.
Han nævner vej- og gartnerområdet samt ældreområdet og også muligheden af et fælles sygepleje-team.
Gøtterups borgmesterkollega i Tårnby, Allan Andersen (S), erklærer sig klar til nærmere dialog om mere samarbejde.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.