Fredag mødes borgmestre og embedsmænd fra Helsingør, Ballerup, Allerød, Fredensborg, Frederiksund, Furesø, Gribskov, Hillerød og Halsnæs for at gøre status over frikommuneforsøget Én borger - én plan.
Erfaringerne er gode; den midlertidige mulighed for at arbejde tættere sammen på tværs af regler og myndighedsområder har haft stor betydning for en lang række udsatte borgere i de ni kommuner. Borgmestrene opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at tage erfaringerne til sig og droppe kludetæppet af lovgivning, der alt for ofte sender borgere håbløst rundt i systemet.
Ifølge borgmestrene er resultatet, at de borgere, vi forsøger at hjælpe, ikke nødvendigvis ser kommunen som en hjælpende hånd, men derimod som endnu en udfordring, der komplicerer deres liv og hverdag. Men hvad kan hjælpe? Når man spørger borgerne selv, savner de gennemsigtighed i de kommunale processer. De ønsker forståelse for netop deres situation, og de ønsker at blive involveret, så de selv kan være med til at tage styringen og stå inde for de mål, som familien og kommunen sammen opstiller.
Med den nuværende lovgivning er det desværre meget svært at opnå.
Derfor opfordrer borgmestrene til, at lovgivningen bliver ændret, så det ikke er kommunens placering af opgaver inden for forskellige myndighedsområder, der bestemmer forløbet. Der skal i stedet være et helhedssyn på tværs af myndighedsområderne, der tager udgangspunkt i borgerens situation. På den måde kan kommunerne sammensætte løsninger ud fra en høj faglig vurdering og en vilje til at forstå og samarbejde med borgeren eller hele familien og sætte deres egne ønsker i spil.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.