dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Efteruddannelse af lærere har styrket svageste skoler

På den fjerdedel af skolerne, som har færrest linjefagsuddannede lærere, er andelen af undervisning uden en linjefags-uddannet lærer faldet fra 29 pct. i skoleåret 2012/2013 til 22 pct. i dag
29. JUN 2016 7.12

De sidste tre år har de fagligt svageste skoler haft markant fremgang i lærernes kompetencer. Skolerne i landets yderkommuner halter dog stadig bagefter, når det handler om at få lærere til udelukkende at undervise i fag, som de er uddannet til.

Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af data fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

De skoler, som er længst fra målsætningen, er især blevet løftet gennem de sidste tre år. På den fjerdedel af skolerne, som har færrest linjefagsuddannede lærere, foregik mindst 29 pct. af undervisningen uden en linjefags-uddannet lærer i skoleåret 2012/2013. I dag er tallet faldet til 22 pct.

De seneste år har ministeriet presset på for at øge lærernes kompetencer. Målet er, at 95 pct. af undervisningen i 2020 skal ske af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig ballast.

Den seneste udvikling er en god nyhed for fagligheden, mener Jill Mehlbye, programleder på børn og unge for KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

- Det er opløftende. Hvis lærere underviser i deres linjefag, giver det et bedre resultat. Det er klart, at hvis man fx er uddannet historie- eller matematiklærer, kan man fange eleverne på en anden måde, fordi man har et bredt fagligt fundament. Det bliver typisk en mere spændende undervisning, når lærerne er godt inde i faget, siger hun.

Også ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling glæder sig over udviklingen.

- Hvis eleverne skal kunne blive dygtigere – og det er vores klare mål – er det afgørende, at alle deres læreres faglighed er i top. Derfor er det også positivt, at eleverne nu i endnu højere grad end tidligere bliver mødt af lærere, der underviser i de fag, de er uddannet i, skriver Ellen Trane Nørby i et mailsvar til Ugebrevet A4.

Blandt skolerne i yder- eller landkommuner har hver ellevte skole en kompetencedækning på 60 pct. eller derunder. Ifølge Niels Egelund, centerleder på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, er det vanskeligst for skolerne i udkantsområderne at få lærere med de rette kompetencer.

- Hvis man bor i en kommune med faldende børnetal, er det vanskeligt for alvor at gøre noget. Man har ikke mulighed for at ansætte nye lærere med de kompetencer, man ønsker, men må klare sig med dem, man har. Vækstkommuner har til gengæld det lykkelige scenarie, at de løbende har behov for at ansætte lærere, siger Niels Egelund.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/efteruddannelse-af-laerere-har-styrket-svageste-skoler

GDPR