ODSHERRED: Det bliver 73-årige Leif Egholm, der i morgen tirsdag indtræder som suppleant i byrådet i Odsherred i stedet for 58-årige Søren With (S), der som tidligere nævnt udtræder og forlader politik, fordi det har vist sig svært for ham at få et nyt job som politisk aktiv. Det fremgår af byrådsdagsordenen.
Leif Egholm er tidligere kommunaldirektør fra 1995 i først Trundholm Kommune og senere i den sammenlagte Odsherred Kommune indtil 2007, fremgår det af et fødselsdagsportræt fra 2021 i Sjællandske Nyheder. I 2017 blev han valgt ind i byrådet for Odsherred Listen, og da listen blev nedlagt i 2021, sluttede han sig til Socialdemokratiet.
Ved KV21 blev han valgt som Socialdemokratiets 4. stedfortræder, og da tre partifæller allerede har forladt byrådet og er erstattet af 1., 2., og 3. suppleanterne, er det nu Leif Egholms tur. Han indtræder i børne-, unge- og uddannelsesudvalget, mens Martin Lynggaard udtræder her og overtager Søren Withs plads i økonomiudvalget og Geopark Odsherred.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.