
21 Søndag og TV Avisen rettede i maj et skjult kamera mod døgninstitutionen Nexus for at dokumentere en gruppe udsatte unges hashforbrug på stedet. Efterfølgende meldte to københavnske politikere institutionen til Folketingets Ombudsmand.
Nu siger tre af landets førende unge- og socialeksperter imidlertid til Kommunen, at 21 Søndag og TV Avisen redigerede deres udtalelser, så de kom til at fremstå anderledes - eller stik modsat af - hvad der var tilsigtet, og at Nexus ikke adskiller sig fra andre institutioner af sin art.
I forbindelse med indslaget bad 21 Søndag professor Hanne Waming (RUC) om at udtale sig på grundlag af medarbejdernes logbøger - en slags dagbøger om de unge på institutionen.
Hun siger til Kommunen, at 21 Søndag redigerede hendes udtalelser, så de kom til støtte en redaktionel dagsorden snarere end den mere generelle problematik, hun havde beskrevet i det fulde interview.
Efter at have læst logbøgerne sagde hun til 21 Søndags journalister, at det var ‘et tyndt materiale'. Alligevel valgte redaktionen at fastholde indslagets vinkel på de unges hashforbrug. I dag fortryder Hanne Warming forløbet:
- Hvis jeg bliver interviewet af 21 Søndag igen, vil jeg i hvert fald sikre mig, at der ligger en kontrakt som garanterer, at jeg får lov til at se indslaget inden det bliver vist, siger Hanne Warming. Hun understreger, at hun ikke tror der ligger ond vilje bag 21 Søndags redigering.
Abonenter på Kommunen kan læse hele historien her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.