KØBENHAVN: De øverste chefer i Skatteministeriet og Skat København indgik i slutningen af 2010 i et tæt samarbejde om at vildlede ingen andre end Folketingets Ombudsmand. Det er netop kommet frem under afhøringerne i skattesagskommissionen, som undersøger læk og magtmisbrug i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, skriver BT.dk.
I september 2010 gik Ombudsmanden ind i en klagesag om en aktindsigt fra Jyllands-Posten, og efterfølgende bad Ombudsmanden både Skat København og Skatteministeriet om en sagsfremstilling og en såkaldt aktliste over sagens dokumenter. Men både Skat København og Skatteministeriets chefer gav stærkt misvisende svar til Ombudsmanden om, hvor dybt Skatteministeriet var nede i Helle Thorning-Schmidts sag, selv om afgørelsen alene lå hos Skat København.
9. december 2010 spurgte departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet sin produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, om han havde talt med Skat Københavns direktør, Erling Andersen:
'Ja, straks fra morgenstunden,' svarer Steffen Normann Hansen pr. e-mail og tilføjer om sagens akter til Ombudsmanden, at Erling Andersen 'er ved at fjerne dem,' 'ligesom han er ved at justere i teksten til besvarelsen.'
Det har specialkonsulent Gergana Trasborg netop fortalt skattesagskommissionen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.