Bæredygtigt sundhedsvæsen:
Er genbrug af plastikhandsker og skalpeller en del af klimaløsningen?

MIDDELFART: Covid-19 har været en stor klimabelastning for det danske sundhedsvæsen. Måske er en del af løsningen genbrug af værnemidler, længere holdbarhed på medicin og genbrug af instrumenter af aluminium. Det diskuteres i al fald på en debat om bæredygtighed i sundhedsvæsenet på årets Klimafolkemøde i Midddelfart.

I Region Midtjyllands klimaregnskab for 2021 er CO₂-aftrykket fx øget med 16 procent. Kendetegnende for regnskabet er, at regionen har været udfordret af covid-19. Det gør sig også gældende for landets andre regioner, som DK Nyt tidligere på ugen har omtalt.

Henrik Gottlieb Hansen (S), regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for udvalget for bæredygtighed, teknologi og anlæg siger: 

- Engangsudstyr giver den største belastning, så med covid-19 kom der det her ekstraforbrug af udstyr.

Fra 2020 til 2021 er genanvendelsesprocenten tilgengæld steget med fem procent til nu 23 procent. Det er Region Midtjyllands mål at genanvende 70 procent af affaldet i 2030. 

Ikke kun værnemidler

Regionsmedlemmet mener, at genbrug af remedier i sundhedssektoren er en del af klimaløsningen. 

- Aluminiumsredskaber bliver nu kun brugt en gang, og dem vil vi have genbrugt, hvis det kan gøres sundhedsmæssigt forsvarligt. Både som led i den grønne omstilling, men også fordi, at aluminium bliver en mangelvare i fremtiden.  

I det midtjyske er regionens store forbrug af corona-relaterede varer en stor klimasynder. Det er indkøb af fx testkits, engangskitler, handsker, mundbind og visirer. Alene forbruget af testkits mv. i indsatsen mod covid-19 har øget regionens klimaaftryk med 100.000 tons CO₂. 

Væk fra for stramme regler og rammer

Anna Mette Nathan, praktiserende læge og repræsentant fra Lægeforeningen, mener, at der skal forskes mere i reel holdbarhed på medicin.  

- I industrien smides medicin ud i ekstreme mængder. Der opereres ud fra et forsigtighedsprincip, og det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, men måske noget af det kan anvendes på trods af overskredet holdbarhedsdato. Meget bygger på tradition og ikke viden fx i forhold til holdbarhed på medicin. Derfor skal vi have noget mere viden og forskning. Vi skal have bedre systemer, mersalg skal ikke være billigere og vi skal kun købe det, som vi har brug for. 

Jakob Bønløkke, ledende overlæge fra Læger for Klimaet, bakker Lægeforeningen op i at gentænke de for fasttømrede regler. 

- Udløbsdatoen for værnemidler skal ikke være afgørende, og vi skal kunne tage nogle beslutninger om at kunne bruge tingene i længere tid. Vi skal både turde at satse, men vi skal også forske mere i det, siger han. 

Helt konkret mener Bønløkke, at brugen af engangshandsker skal effektiviseres, så vi mindsker forbruget af dem. 

- Det er svært at ændre noget i forhold til hygiejne, men man kan fx spritte af udenpå plastikhandsker ved podning i stedet for at tage nye hver gang. Der vil vi kunne spare rigtig meget. 

Hvor skal ændringen ske?

- Der skal vedtages noget på statsligt niveau, men det skal også være på alle niveauer, med inspiration og ideer, men det landsdækkende må ikke tilbageholde det enkelte hospital fra at indføre lokale, grønne løsninger, siger Pia Buch-Madsen, funktionschef i Klimasekretariatet Region Sjælland. 

Anna Mette Nathan mener også, at der på lang sigt skal laves nationale løsninger. 

- I en opstartsfase er det godt med regionale og lokale ændringer og initiativer, men det skal jo på sigt samles nationalt, da det giver mest mening for en samlet grøn omstilling i sunhedssektoren, siger hun.