
FOLKETINGET: Ministerrokaden efter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) afgang er faldet på plads, oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Facebook.
- Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) bliver ny miljø- og fødevareminister.
- Ulla Tørnæs (V) kaldes hjem fra Europaparlamentet og bliver ny uddannelses- og forskningsminister.
- MF Morten Løkkegaard (V) overtager pladsen i Europaparlamentet og udtræder derfor af Folketinget.
- Ny MF bliver Jakob Engel-Schmidt (V), der røg ud ved FV15.
De nye ministre præsenteres lige nu på Amalienborg, hvor Prins Joachim er rigsforstander. Kl. 13.30 modtages den afgående miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i afskedsaudiens.
Overdragelsesforretningerne i ministerierne findes sted henholdsvis kl. 14.30 i Miljø- og Fødevareministeriet, hvor Eva Kjer Hansen overdrager til Esben Lunde Larsen, og kl. 15.30 i Uddannelses- og Forskningsministeriet hvor Esben Lunde Larsen overdrager til Ulla Tørnæs.
Spidskandidaten til EP19 er også på plads
- Det er med lidt blandede følelser, jeg står her i dag, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han efter præsentationen for Prins Joachim trådte ud på Amalienborg Slotsplads med de to nye ministre. Han henviste til at Eva Kjer Hansen 'loyalt, til punkt og prikke' havde arbejdet for at opfylde de afgivne valgløfter.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde om den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han 'har stor indsigt' og at han er udpeget, fordi der var brug for en minister der kunne 'træde ind og arbejde fra Dag 1'. Pladsen som uddannelses- og forskningsminster går til MEP Ulla Tørnæs, og hullet efter hende udfyldes af MF Morten Løkkegaard, som Lars Løkke Rasmussen betegnede som en stærk profil og allerede nu udset til at være 'stærk spidskandidat' ved EP 19.
Morten Løkkegaard røg ud ved EP14 og bliver, ligesom Ulla Tørnæs var det, eneste V-repræsentant i Bruxelles efter at Jens Rohde for nylig sprang til De Radikale. Venstre fik kun valgt to MEP'er ved EP14, hvilket var den udløsende årsag til den formandskrise i juni 2014, som partiet stadig lider under eftervirkningerne af.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.