Af Åge Skovrind
EU OG KOMMUNER: En kommune skal blot købe for halvanden million kroner varer eller tjenesteydelser. Så skal EU-niveauet ind over. For en almindelig kommune er det ikke ret mange fx sundheds-, rengørings- eller kontorartikler som skal indkøbes, før hele møllen kører.
Opgaven skal offentliggøres så virksomheder i alle EU-lande kan byde ind, og ved udvælgelsen må man ikke favorisere lokale eller nationale virksomheder. I praksis vindes langt de fleste udbud dog af lokale virksomheder.
Beløbsgrænsen for EU-udbud har gentagne gange været udsat for kritik fra dansk side.
- For folk der står i virkeligheden, kan det virke besværligt. Ved køb af varer og tjenesteydelser kunne det være praktisk at hæve beløbsgrænsen og så køre det hurtigere igennem. Man kunne roligt fordoble beløbet, siger Janni Nielsen, der er udbudsjurist i Region Midtjylland. Man vil stadig skulle følge reglerne i tilbudsloven om annonceringspligt, tilføjer hun.
I KL er man helt enig:
- Det er ingen hemmelighed, at KL kunne tænke sig højere værdier. Som det er nu, skal der ikke meget mere end to-tre rengørings-assistenter til i et par år, før man skal igennem den relativt store udbudsmølle, siger Jakob Scharff, der er KL's projektleder for udbudsportalen.
Seks måneder om at købe ind
- På den lange bane er det en fordel med en åben konkurrence, selv om reglerne på den korte bane kan binde. Først og fremmest er udbudsreglerne en regulering, som åbner markeder for flere leverandører og giver mere konkurrence, som i sidste ende er til gavn for kommunerne, siger Jakob Scharff.
I en almindelig dansk kommune som Kolding med 56.000 indbyggere sender man 30-40 opgaver i udbud hvert eneste år.
Det giver ikke voldsomt ekstra arbejde, mener kommunens udbudschef Karsten Andrup Pedersen:
- Vi følger næsten de samme regler som i tilbudsloven (alene i Danmark, red.). Forskellen er, at vi slipper for at sende en annonce ned til EU og lave en rapport bagefter, siger han.
Mens EU-reglerne ikke giver meget ekstra arbejde, får de med sikkerhed processen til at gå noget langsommere. Der kan nemt gå op til seks måneder, inden man får købt det nødvendige, når reglerne følges.
Udbudsjurist i Region Midtjylland, Janni Nielsen, oplever på det punkt en utilfredshed hos regionens sundhedspersonale.
- Fra det tidspunkt hvor en medarbejder i sundhedsvæsenet finder ud af, at der skal købes et produkt, og til det er indkøbt, går der nemt et halvt års tid. Inden vi får samlet de medarbejdere, som skal tage stilling til udbuddet, går der nemt et par måneder. Derefter skal selve opgaven udbydes i små to måneder, evaluering af tilbud tager måske en måned, og inden kontrakten er underskrevet, er vi tæt på at have brugt seks måneder.
KL: Regler er bureaukratiske og ufleksible
Ved den seneste revision af EU's udbudsregler i 2004 var KL på banen med argumenter om, at EU's udbudsregler er for bureaukratiske og for lidt fleksible.
- Det mener KL nok stadig. Det er ekstremt juridisk kompliceret. Nogle af detaljerne er meget komplekse, og det er svært at forstå, om man er på den rigtige eller forkerte side. Jo mere kompliceret det bliver, jo større bliver omkostningerne. Men det er næsten endnu værre, at det kan afholde kommuner fra at konkurrenceudsætte opgaver, fordi det er for bøvlet, siger Jakob Scharff fra Udbudsportalen.dk.
Antallet af sager ved Klagenævnet for Udbud er vokset eksplosivt og er nu tre gange så stort som for tre-fire år siden, og i sagens natur er mange klager rettet mod kommuner og regioner.
Især ser Jakob Scharff dog problemer med bureaukratiske regler i forhold til nye udviklingsprojekter.
Skal vide præcist hvad man vil have
EU-udbudsprocessen spiller ikke ret godt sammen med et projekt, som skal udvikle noget helt nyt:
- Udviklingsopgaver er ofte mere fleksible processer, hvor man skal skyde sig ind på udfordringen. Men forudsætningen i udbudsdirektivet er, at kommunen eller regionen kan skrive præcist, hvad det er, man vil have, og så vælge en leverandør ud fra det, siger Jakob Scharff.
Problemerne opstår, hvis en offentlig myndighed udvikler et produkt i et samarbejde med en privat virksomhed. Virksomheden vil gerne bagefter kunne sælge produktet, men det kan volde problemer, fordi der ifølge EU-reglerne er en såkaldt habilitetskonflikt.
Det vil sige, at det offentlige giver virksomheden en fordel frem for andre virksomheder. Og hvis ikke virksomheden kan sælge sit produkt bagefter, vil tilskyndelsen til at udvikle nyt naturligt nok mindskes.
I Region Midtjylland har man gjort sig mange overvejelser om mulige modeller for at undgå, at udviklingsprojekter ikke kolliderer med udbudsreglerne.
Fremtidens intelligente hospitalsseng i OPP
Netop nu er Regionshospitalet i Randers i gang med et udviklingsprojekt omkring 'fremtidens intelligente hospitalsseng'.
Formålet er at udvikle intelligente og mere brugervenlige senge. Projektet bliver gennemført efter udbudsformen 'konkurrencepræget dialog'. En form der er kendt fra især arkitektkonkurrencer ved store byggeprojekter.
Konkurrencepræget dialog kan kun anvendes når det ikke er muligt at beskrive sin ydelse/sit indkøb - behovet bliver først nærmere bestemt i dialogfasen.
Dialogen om at deltage i udviklingen af fremtidens intelligente hospitalsseng begynder i efteråret 2009.
- Vi er de første, der prøver at bruge den udbudsmodel i et sådant offentlig-privat udviklingsprojekt, siger udbudsjurist i Region Midtjylland, Janni Nielsen.
Kort fortalt handler det om at slå udviklings- og købsdelen sammen i et fælles udbud. Region Midtjylland forsøger at lave en slags 'light' model for konkurrencepræget dialog, så det ikke bliver besværligt for leverandørerne.
Janni Nielsen efterlyser klare retningslinjer:
- Der er nok en lidt rigid fortolkning af udbudsreglerne i Danmark i forhold til andre EU-lande. Jeg mangler en klar udmelding fra lovgiverside om, hvordan man kan løse problemerne i forhold til udviklingsprojekter. Hvis bare Konkurrencestyrelsen kunne blåstemple en model. Men måske er de bange for, at alt for meget ville blive kaldt for udvikling.
EU's udbudsregler
Alle offentlige myndigheder skal sende deres indkøb af varer, tjenester og bygge- og anlæg i EU-udbud. Det vil sige at lade virksomheder i hele EU byde på opgaven, og man må ikke favorisere lokale eller nationale virksomheder.
Mindstegrænserne er:
- 1,5 millioner kroner for tjenesteydelser og vareindkøb.
- 38 millioner kroner for byggeopgaver.
Alt over disse mindstegrænser skal sendes i EU-udbud. For forsyningsvirksomhed gælder særlige regler. Regeringen og KL har aftalt, at mindst 26,5 procent af alle kommunale opgaver skal sendes i udbud ved udgangen af 2010. I 2005 var tallet 20 procent.
Udbudsreglerne er ganske komplicerede og giver anledning til et stigende antal klager både til det danske Klagenævn for Udbud og til EU's Domstol.
Åge Skovrind er journalist for NOTAT
Artiklen er bragt i NOTAT's oktober-magasin, der har fokus på EU og kommunerne
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
