Siden 2022 har fædre i Danmark haft ret til 11 ugers øremærket barsel, og den rettighed gør et voksende antal familier brug af. Det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre er steget fra cirka 5,5 uger i 2021 til 10 uger i 2023, viser tal for alle fædre.
For mænd, som er medlem af Djøf, har de nye regler betydet, at de i dag i gennemsnit holder knap fire måneders orlov.
Det viser en medlemsundersøgelse fra fagforeningen, i anledning af at barselsreglerne fylder tre år lørdag den 2. august.
Inden reglerne trådte i kraft, var de mandlige Djøf-medlemmer gennemsnitligt hjemme med barnet i tre måneder, viste en tilsvarende undersøgelse i 2021.
Formand for Djøf Sara Vergo glæder sig over stigningen og hæfter sig ved, at hver tredje far tager mere end fire måneders orlov, hvilket er en tredobling på få år. 40 pct. af de adspurgte mænd ville gerne have haft en endnu længere orlov.
- Fædrene holder markant mere orlov end tidligere, og når de tilmed ønsker mere, så viser det, at øremærkningen har været en kærkommen rettighed.
- Fædre har fået en mulighed for at holde orlov på en helt anden måde, end de har kunnet tidligere, siger Sara Vergo, med henvisning til at de øremærkede uger ikke kan overføres til barnets mor.
Vælger faren ikke at bruge dem, bortfalder de.
Bredere tendens
Selv om Djøf-medlemmerne udgør en mindre gruppe på arbejdsmarkedet, afspejler de en tendens, der vil vokse, siger Philip Rosenbaum, der er adjunkt i økonomi fra CBS og førende forsker i kønsulighed og forældreskab.
- Djøf-gruppen er ofte den, der går forrest i forhold til rettigheder. Det, der sker blandt medlemmerne, er et kig ind i fremtiden, i forhold til hvor hele arbejdsmarkedet bevæger sig hen.
De øremærkede fædreuger har ikke kun ændret kulturen på arbejdspladser med mange højtuddannede, siger Philip Rosenbaum. Det samme sker blandt lavtlønnede og ansatte uden for de store byer.
- Reglerne har gjort, at der generelt er kommet en større forståelse for, at det at få et barn er begge forældres ansvar. Der er blevet mere plads til, at fædre kan kræve eller i hvert fald bede om mere barsel.
Samtidig har reglerne betydning for ligestillingen på arbejdspladserne.
Da det nu ikke længere kun er kvinder, der forventes at tage barsel, så må arbejdsgiverne ved nyansættelse tage højde for, at det også gælder den mandlige ansøger.
- Den diskrimination, som kvinder kan opleve ved en ansættelse, vil blive mindre, fordi mændene er i samme båd. På den måde kan den øremærkede barsel være karrierefremmende for kvinder, siger Philip Rosenbaum.
Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 2.930 medlemmer, hvoraf 828 er mænd og 2.102 kvinder.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
