Fra forladt fabrik til nyt image: “Man skal ikke afvise de vilde idéer, bare fordi de kommer nedefra

- Det er blevet meget vildere, end vi kunne have forestillet os, siger direktør for Maltfabrikken Kristian Krog om kulturcenteret, som i dag lever i de gamle fabriksbygninger i Ebeltoft, til DK Nyt.

- Og det er en meget mærkelig følelse at sidde med, tilføjer han.

Maltfabrikken er kulminationen på en drøm, der var mere end ti år undervejs, og som gennem lokale kræfter og store visioner er gået i opfyldelse - ikke blot for Kristian Krog, men også for borgerne og byen.

- Denne her case handler i virkeligheden om holdbarheden af et sted, holdbarheden af en by, for alle steder forvandles over tid. Alle byer, vores natur - det hele er i proces, siger Kristian Krog.

Ifølge direktøren var Ebeltoft – som så mange andre danske byer – et “uholdbart” sted, fordi industriområderne, som kendetegnede byen, var forsvundet, bygninger var forfaldne, og demografien havde ændret sig.

- Som udgangspunkt handler det ikke blot om en bygning, men det handler om at skabe nogle rammer, som kan tiltrække spændende mennesker, der har lyst til at være en del af fællesskabet, forklarer han.

Et forfaldent torneroseslot

Kontrasten mellem den nedlagte, tomme fabrik og det nye kulturcenter er også til at føle på. Kristian Krog husker tydeligt, hvordan den gamle fabrik stod som et “forfaldent torneroseslot”. 

Væggene emmede af historier fra de 150 års virksomhed, og det virkede lidt, som om arbejderne netop havde forladt deres pladser. 

Når han i dag kigger ud af vinduerne fra sit kontor, er det et andet syn, der møder ham.

- Jeg ser børn, der leger, og en tømrer, der er i gang med at banke noget sammen til en festival. Der er en, der brygger øl, og folk går rundt med mad, siger han og tilføjer:

- Maltfabrikken har muligvis vundet flere arkitekturpriser, men jeg tror, at folk gribes af det helt fantastiske liv herude.

Og transformationen af Maltfabrikken har sat et tydeligt aftryk på Ebeltoft, forklarer Lars Høeberg, chef for Kultur og Plan i Syddjurs Kommune. Ifølge ham har projektet både ændret byens image og skabt ny energi.

- Byen har nok haft lidt et ry for at være en søvnig by uden for feriesæsonen, selvom den nødvendigvis ikke er det, men her har Maltfabrikken gjort en forskel. Den har ændret opfattelsen og givet byen en helt ny stemning, siger han.

“Man skal ikke afvise de vilde idéer”

Et centralt element i projektets succes har ifølge Lars Høeberg været det stærke borgerengagement. Han er ikke i tvivl om, at det netop er de lokale kræfters indsats, der har bragt projektet i mål.

I Syddjurs Kommune bliver borgerdrevne initiativer, hvor kommunen kan være samarbejdspartner, prioriteret højt. Der er både stor idérigdom fra borgerne og politisk opbakning til at give projekterne luft under vingerne – selv når vejen dertil er snørklet.

- Borgerdrevne projekter er, positivt sagt, lidt vanskelige. Kommunen skal være villig til at give slip og overlade et stort ansvar til lokale ildsjæle, siger han til DK Nyt og tilføjer:

- Men når det lykkes, giver det noget helt særligt. For det, der skabes, udspringer af de drømme og ambitioner, der lever lokalt.

Lars Høeberg kalder omdannelsen af Maltfabrikken for en "ret ambitiøs transformation", som næppe var blevet til virkelighed, hvis kommunen stod alene med projektet.

Han peger på, at det kan være vanskeligt for en kommune at prioritere et byggeri i den størrelsesorden, men at det blev muligt gennem et tæt samarbejde med lokale og støtte fra blandt andre Realdania.

- Maltfabrikken viser, at man ikke skal afvise de vilde idéer, bare fordi de kommer nedefra. Projektet har givet blod på tanden i andre lokalsamfund og vist vejen for nogle af de andre projekter, der er i støbeskeen rundt i kommunen, fortæller han.

Politikerne tænker for kortsigtet

Når Kristian Krog kigger på Maltfabrikken i dag, overgår slutresultatet de første forhåbninger og renderinger.

Han peger på, at det er de store drømme og kærligheden til den gamle bygning, som har gjort en forskel – også set i lyset af en moderne verden, hvor der er lovkrav om alt fra tilgængelighed til isolering.

- Du skal elske hver en mursten, hver en gammel klinke og hvert et spor, hvor der engang har kørt en vogn. Og så skal du insistere fuldstændigt voldsomt på, at det er en præmis, som skal være bærende i det færdige projekt, fortæller han.

Et eksempel er de gamle industrilamper, der hænger udenfor bygningerne. De levede ikke op til nutidens regler og krav, men Kristian Krog var urokkelig.

- Det skulle være de gamle lamper, så det handlede om at spørge, hvordan kan vi få dem godkendt til brug?, siger han.

Lamperne blev lavet til et projekt for en gruppe sårbare unge, som hjalp med at sætte dem i stand.

- Man får noget forærende ved at tappe ind i det historiske. Vi er bare et lillebitte sekund i en lang historie, og nu har vi gjort en forskel her på Maltfabrikken, og der vil komme nogen igen om 100 år og gøre noget andet, siger han.

Kristian Krogs største anke er, hvordan det danske samfund – også i kommunerne – er for dårlige til at tænke langsigtet, når det handler om byudvikling. 

- Vi har en systematisk udfordring i Danmark med, at vi tænker for kortsigtet. Fordi vi har valg hvert fjerde år, tænker politikere ofte ikke længere frem end de fire år, siger han og fortsætter sin opsang til politikerne, der går på, at de skal gøre sig mere umage:

- En gammel fabriksbygning, som allerede har overlevet i 150 år, kommer til at stå i 150 år mere. Så hvorfor ikke genbruge den frem for at bygge noget nyt, som muligvis ikke holder lige så længe?

Læs flere artikler i serien om byudvikling her.