Sammenlignet med sidste år falder antallet af unge, som vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som fortæller, hvor afgangseleverne har søgt ind.
I 2022 søgte 20 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet enten 9.- eller 10. klasse. Det tal er faldet til 19,4 procent i år.
- I dag oplever jeg, at mange unge ikke kender de forskellige muligheder godt nok. Derfor vil regeringen fremlægge forslag, der skal hjælpe de unge og deres forældre til at træffe beslutningen, lyder det i en pressemeddelelse fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Det er kun Region Sjælland af landets fem regioner, som oplever en stigning i antallet af ansøgere blandt grundskolens afgangselever, når det handler om erhvervsskolerne. Det med en fremgang på 0,2 procentpoint sammenlignet med 2022. Alle andre regioner oplever et fald.
I pressemeddelelsen oplyser ministeriet, at omkring 64.000 unge har sendt en ansøgning til landets ungdomsuddannelser indtil videre.
Lille stigning til gymnasierne
Sidste år søgte 72,6 procent ind på en gymnasial uddannelse. Det tal stiger ifølge ministeriet med 1 procentpoint i år. Af pressemeddelelsen fremgår det, at den største stigning sker på hhx-uddannelser, som 23 procent af de unge vælger i 2023.
Det har tidligere været en målsætning, at 30 procent af unge skal søge ind på en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen. I januar oplyste Mattias Tesfaye, at man ønsker at skrotte den målsætning.
Også landets htx-uddannelser oplever tilbagegang, lyder det i pressemeddelelsen. I 2022 søgte 8,8 procent ind på en htx-uddannelse. Det fremgår ikke, hvor stor en procentdel som har søgt ind på htx i år.
Lige som sidste år ønsker mere end halvdelen af de unge, som bliver færdige med 9. klasse til sommer at starte i 10. klasse efter sommerferien.
To ud af tre af dem vil gerne tilbringe året på en efterskole. Det er en stigning sammenlignet med sidste år, fremgår det af pressemeddelelsen. Samtidig faldet antallet af unge, som vælger at tage 10. klasse på en folkeskole.
Redigeret kl. 14.24: afsnit 4 tilføjet, i afsnit 6 er procent rettet til procentpoint, og procenttal på hhx-uddannelserne tilføjet - samt faktaboks tilføjet
Fakta:
* Omkring 64.000 af de unge, som i juni afslutter grundskolen, har søgt ind på en ungdomsuddannelse. 12.500 af dem har søgt ind på en erhvervsuddannelse. 19,4 procent af de unge har dermed søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er et fald på 0,6 procentpoint sammenlignet med 2022.
* Region Sjælland er den eneste af landets fem regioner, som oplever en stigning, når det gælder ansøgere til erhvervsuddannelser. Sidste år søgte 22,3 procent ind på en erhvervsuddannelse i regionen. I 2023 er det tal 22,5 procent.
* Andelen, som vælger en gymnasial uddannelse, stiger med 1 procentpoint til 72,6 procent sammenlignet med sidste år. Det er primært antallet af hhx-ansøgere, som er steget. 23 procent vælger en hhx-uddannelse i år sammenlignet med 21,2 procent i 2022. Hvad angår htx-elever, er antallet faldet med et procentpoint til 7,8.
* 52,5 procent af eleverne i 9. klasse vil gerne starte i 10. klasse på den anden side af sommerferien. Sidste år var tallet 51,8 procent. To tredjedele af dem ønsker at tage 10. klasse på en efterskole. Derfor fortsætter antallet af elever i 9. klasse, som vælger at tage på efterskole, med at stige. Derimod falder andelen af unge, som vælger 10. klasse på en folkeskole.
* 85,4 procent er vurderet parat til deres første prioritet. Sidste år var det 86,9 procent. På de gymnasiale uddannelser er den andel faldet med næsten to procentpoint.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
