
AALBORG: Med konkurrencen om det østlige Aalborg sætter Realdania og Aalborg Kommune ambitionsniveauet højt. Der er tale om en international konkurrence i stor skala, som sætter fokus på bæredygtig byudvikling i et forstadsområde, hvor der i de kommende 10 år investeres op til 10 mia. kr.
Det er konkurrencens mål at skabe synergi og sammenhængskraft mellem de mange investeringer, der blandt andet omfatter et nyt universitets-sygehus, udvidelse af Aalborg Universitet, renovering af almene boligområder og en ny højklasset, kollektiv trafikforbindelse.
Med konkurrencen ønskes et særligt fokus på udvikling af nye mødesteder og boformer i forstaden, samt idéer til hvorledes mobilitet og infrastruktur kan nytænkes i relation til bæredygtig byudvikling.
I et usædvanlig stærkt, internationalt felt bestående af 36 teams har Aalborg Kommune og Realdania udvalgt:
Schønherr A/S
Allies and Morrison Urban Practitioners
Henning Larsen Architects A/S
MVRDV BV og COBE ApS
Tegnestuen Vandkunsten A/S
Konkurrencen åbnes officielt 3. februar 2012 og er opdelt i to faser. Vinderne af første fase offentliggøres i juni måned, hvorefter alle forslagene vises på en udstilling i Utzon Center i sommermånederne. Konkurrencen forventes endeligt afgjort november 2012.
Nye samarbejder i en international vinkel
- Bæredygtig byudvikling handler i høj grad om udvikling af nye samarbejder. Det østlige Aalborg har store kvaliteter i form af et fantastisk landskab, stærke videnserhverv og internationale relationer. Med konkurrencen og de udvalgte fem teams får vi nu en enestående mulighed for at koble nye stærke samarbejdspartnere med innovative blik på fremtidens byudvikling i 'City in between'. Vi ser frem til en både inspirerende proces og frugtbar dialog omkring vores bys udvikling, fortæller statdsarkitekt Peder Baltzer Nielsen.
Astrid Bruus Thomsen, projektleder hos Realdania, siger:
- Vi er meget begejstrede for, at det er lykkedes at tiltrække så stærke teams. I Aalborg Øst er der opstået en unik mulighed for at samtænke enorme milliardinvesteringer i forstaden. Disse investeringer vil uden tvivl give anledning til en masse byudvikling i årene frem i form af nye boligområder, transport og mødesteder.
- En stor udfordring er så, hvordan denne byudvikling kan håndteres, så bæredygtigheden og robustheden sikres i forhold til fremtidens udfordringer, når det for eksempel handler om klimaændringer, mange ældre samt tiltrækning og fastholdelse af videnserhverv. Det ser vi frem til, at konkurrencen kan give nogle gode bud på.
mou
De fem udvalgte teams består af:
Team 1
SCHØNHERR A/S
BIG
Ramboll UK
Active City Transformation
Tredje Natur
Analysehuset BBN CONSULT
Malene Freudendal-Pedersen
Instituttet for Fremtidsforskning (IFF)
Team 2
Allies and Morrison Urban Practitioners
Juul Frost
Team 3
Henning Larsen Architects A/S
KCAP Holding BV
jaja architects ApS
Orbicon A/S
Marianne Levinsen Landskab ApS
Via Trafik Rådgivning A/S
2+1 Idébureau A/S
Fakton Ventures BV
Team 4
MVRDV BV og COBE ApS
Thing & Wainø Landskabsarkitekter ApS
Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører A/S
Boris Brorman Jensen, Hans Kristensen og Yngve Andrén Konsult AB
Team 5
Tegnestuen Vandkunsten A/S
Hausenberg ApS
Esbensen A/S
Sloth Møller A/S
Tyréns AB
ICP a/s
Professor Peter Maskell
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.