
Seks kommuner har i dag en incidens over 200 - altså over 200 smittede personer pr. 100.000 indbyggere den seneste uge.
Højest ligger Høje-Taastrup med 257 efterfulgt af Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Ballerup og Hedensted.
En kommune skal lukkes ned, hvis den testkorrigerede incidens er over 200, men heldigvis er antallet af test i alle kommuner så højt, at det justerede tal kommer under 200.
Men ifølge Statens Serum Instituts opgørelse er fire kommuner lige nu i risiko for at blive lukket ned. Det er - med testkorrigeret incidens i parentes - Albertslund (183), Ishøj (175), Hvidovre (173) og Høje-Taastrup (154).
Som omtalt andetsteds er det netop lykkedes Ishøj at holde sig under grænsen en hel uge, hvorfor kommunen får lov at genåbne skoler, SFO osv. fra i morgen.
Otte sogne er for øjeblikket lukket ned, nemlig Hvirring i Hedensted, Gellerup og Ravnsbjerg i Aarhus, Sankt Pauls i København, Avedøre i Hvidovre, Fredens og Hedeager i Herning samt Kollerup-Fjerritslev i Jammerbugt.
Sogne skal lukkes ned, hvis de korrigerede incidenstal er over 400, og to andre kriterier er opfyldt. Det har mødt kritik blandt en række borgmester m.fl.
Kontakttal på 1,1
Det ugentlige kontakttal, som beregnes hver tirsdag, er i dag på 1,1, hvilket vil sige, at smitteniveauet er svagt stigende. Tallet skal tages med det forbehold, at det er beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden.
Det seneste døgn er 691 personer testet positiv med PCR-test. Det giver - med lidt over 150.000 PCR-test i alt - en positivprocent på 0,46, hvilket er på niveau med de seneste par dage og lidt højere end niveauet de seneste par uger.
Der er registreret fire nye covid-19-dødsfald det seneste døgn og nyindlagt 43. Fraregnet udskrivninger giver det et fald på antal indlagte på fem til 194.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.