Patienter, der tvangsindlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling, må vente stadigt længere på at få behandlet deres klager over at være frihedsberøvet.
Ventetiden er nu oppe på 246 dage eller over otte måneder. Det viser en ny opgørelse, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sendt til Folketingets sundhedsudvalg, skriver Politiken.
Dermed er ventetiden på at få prøvet sin sag i Det Psykiatriske Patientklagenævn steget markant.
Før kunne det klares på under en uge. Men i 2018 begyndte sagsbehandlingstiderne at stige. Det Psykiatriske Patientklagenævn blev først omorganiseret og centraliseret og siden flyttet fra Viborg til Aarhus.
De lange ventetider kan udgøre et brud på både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som kræver en hurtig prøvelse af administrative frihedsberøvelser.
Således vurderer advokat Tobias Stadarfeld Jensen, at den nuværende situation reelt afskærer patienterne fra deres grundlovssikrede rettigheder. Han henviser til, at menneskerettighedsdomstolen normalt kun tillader få ugers ventetid, før en dommer skal tage stilling.
- Der er efter min bedste vurdering tale om en systematisk krænkelse af menneskerettighedskonventionen, som kun tillader, at der går få uger, før en dommer tager stilling til en administrativ frihedsberøvelse, siger Stadarfeld Jensen til Politiken.
Styrelsen for Patientklager peger på manglende lægekapacitet og utilstrækkelig bevilling som årsager.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder i en skriftlig kommentar til Politiken situationen for utilfredsstillende og oplyser, at der er afsat midler til at frikøbe læger for at nedbringe ventetiderne.
Ministeriet afviser, at Danmark overtræder internationale forpligtelser.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.