dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fjernvarmeformue er intakt

Sidste uges melding om, at gamle fejl ville reducere de varme-millioner, forbrugere i Århus skal have tilbage, holder nu ikke længere stik
11. DEC 2007 11.23
600 millioner varmekroner er i hvert fald på vej til brugerne - formentli i løbet af de kommende fire år, lyder det fra rådmand Peter Thyssen (RV) ifølge Århus Stiftstidende.

- Det er i hvert fald min indstilling efter det møde, vi har med Energitilsynet. En anden model for tilbagebetalingen af varmepengene vil kræve en ny aftale med Energitilsynet.

Dermed afviste Energitilsynet, at kommunens gamle varmeregnskaber kan genåbnes, og penge kan lægges fra til glemte pensionsindbetalinger. Samtidig blev varmeregnskaberne blåstemplet. Der er ikke begået regnskabsmæssige ulovligheder.

For en århusiansk husstand betyder millionrefusionen til borgerne rundt regnet, at varmeregningen årligt bliver 1500 kroner lavere de næste fire år.

Et ømt punkt er bare, hvilke århusianske husstande varmerefusionen skal komme til gode. Det er der endnu ikke enighed om i teknik- og miljøudvalget.

Ifølge Energitilsynet og de ekspertudtalelser, som udvalget har indhentet, er det de nuværende borgere i kommunen, der de næste fire år skal have glæde af en lavere varmeregning.

Udvalgsformanden så helst, at pengene sendes retur til de borgere, der har opsparet formuen, mens det for rådmanden bare er vigtigt ikke at vove sig ud på kanten af lovens rammer.

Vælger kommunen den anbefalede tilbagebetaling over de næste fire år, forudser både udvalgsformanden og rådmanden et retligt efterspil.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fjernvarmeformue-er-intakt

GDPR