Fleksible skolebusser har skabt frustration i Faxe: Movia trækker i bremsen

Den samme dag som Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet kom med anbefalinger om flere fleksible transportløsninger i landdistrikterne, valgte Movia at droppe netop sådan en løsning i Haslev i Faxe Kommune.

Nærbusprojektet har været i gang siden foråret 2024, og i januar 2025 blev skolebusruter taget med i forsøget. Elevernes hjemtransport blev erstattet med nærbusser, der skulle bestilles via en app. Og her opstod problematikken.

Forældre har udtalt til TV2 Øst, at appen er "forfærdelig" og hverken "gennemtænkt eller gennemført", og at de har oplevet, at børn er blevet "efterladt" eller er kommet med den forkerte bus.

- Vi har hele tiden lagt op til, at det bare er et forsøg. Og et forsøg kan vise sig at være genialt eller bare galt, fortæller Faxes borgmester Ole Vive (V), som også sidder i Movias bestyrelse, og tilføjer:

- Og når over halvdelen af forældrene siger, at det ikke er en forbedring, så lytter vi - og derfor ruller vi skolebusserne tilbage til faste ruter.

Resten af forsøget, hvor de almindelige rutebusser er erstattet med nærbusser, er fortsat i gang.

Vigtig læring

Også direktøren for fleksibel mobilitet hos Movia, Per Gellert, erkender, at det ikke har fungeret for forældrene, og derfor valgte Movia at stoppe forsøget med det samme.

- Appen fungerede ikke optimalt i begyndelsen, og især det, at forældre skulle bestille hver eneste tur, gjorde det bøvlet. Det havde nok været nemmere, at man i stedet skulle afmelde sig, hvis man ikke skulle med, forklarer han.

Derudover førte den fleksible kørsel til usikkerhed om hjemkomsttidspunkterne, fordi ruterne om eftermiddagen kunne variere fra dag til dag, alt efter hvor mange passagerer der var med, og hvor de skulle af.

- Forældrene ved ikke nødvendigvis, hvornår deres barn kommer hjem. Det skaber utryghed, som vi ikke har kunnet løse med den nuværende løsning, siger Per Gellert.

Forsøget har dog givet en vigtig konklusion, nemlig at mindre busser faktisk kan klare presset i myldretiden – også til skolekørsel. Det kan på sigt betyde lavere omkostninger.

- Det er en vigtig erkendelse, for det sparer både ressourcer og penge, hvis man ikke skal have store busser stående uvirksomme resten af dagen, så vi har fået knækket en nød, som vi typisk bøvler med, forklarer Per Gellert.

Stigning på syv procent

Selvom skolebusserne ikke blev en succes, tegner nærbusordningen på de resterende ruter til at blive det - særligt lørdagskørslen.

- Det begyndte med omkring 50 bestillinger om ugen, og nu er vi oppe på 94. Det er små tal, men i landområder giver det udtryk for, at unge nu har mulighed for at leve et ungdomsliv - tage til venner, fester og byen. Det var netop ét af formålene, fortæller Per Gellert.

Samlet set er passagertallet på ruterne, der er omlagt til nærbus i Haslev-området, steget med 4.100 i 2024, hvilket svarer til en stigning på syv procent fra 2023.

Og Per Gellert ser klart potentiale i at få udbredt lignende ordninger i større dækningsområder.

- Jeg vil elske, at vi kan få nogle større områder, fordi større områder er lig med flere rejser, lig med bedre muligheder for at koordinere. Så det giver os faktisk nogle bedre arbejdsbetingelser, hvis vi kan gøre området større, forklarer han og tilføjer, at det også er noget, Movia arbejder hen imod.

Der er dog en stor udfordring: De eksisterende kontrakter, som Movia har med udbyderne af blandt andet busser.

Svært at styre timingen

- Vi har løbende udbud, så kontrakter udløber hele tiden. Men de udløber ikke nødvendigvis dér, hvor vi gerne vil ændre noget - eller på tidspunkter, der passer med andre initiativer. Det gør det svært at styre timingen, forklarer Per Gellert og fortsætter:

- I praksis kan det betyde, at nogle kommuner, som gerne vil være med og er meget villige, ikke kan komme i gang, fordi der er kontrakter i vejen. Samtidig kan en nabokommune, som ikke ønsker det, have kontrakter, der faktisk ville muliggøre det.

Han har fuld forståelse for de kommuner, som er skeptiske over for at lade Movia afprøve fleksible løsninger, fordi der indgår mange overvejelser i forhold til blandt andet tekniske og økonomiske forhold.

Men hvis evalueringen af forsøget i Faxe i slutningen af året fortsat viser, at borgerne er glade for løsningen, og der ovenikøbet er kommet flere passagerer, bliver det ikke svært at overtale kommunerne til at give det et skud, mener Per Gellert.

- I det tilfælde bliver det nemt med salgsarbejdet. Der er jo ingen politikere, der ikke ønsker at give deres borgere et bedre tilbud, siger han og understreger, at der også er mange kommuner, der viser interesse for at prøve fleksible løsninger.

Skolebørn er ikke udelukket

I Faxe Kommune støtter Ole Vive op om de fleksible løsninger, og hans oplevelse er, at borgerne i Haslev har været rigtig glade for nærbussen.

- Borgerne er faktisk stolte over at være en del af forsøget, og især de unge har hurtigt taget det til sig, fordi det er så naturligt for dem at bruge en app, siger han.

Har I lært noget i forhold til, om nogle borgergrupper skal holdes ude af forsøgsordninger - for eksempel skolebørn eller andre, der er meget afhængige af bussen?

- Nej, det tænker jeg rent faktisk ikke, at man kan konkludere ud fra det her forsøg, svarer Ole Vive.

Per Gellert vil heller ikke udelukke bestemte grupper, men ser i stedet muligheder for at lave forbedringer:

- Vi skal nok komme frem til en løsning, der er bedre, men der vil altid være nogen, der er imod, at man laver om på noget, siger han og fortsætter:

- Det kan godt være, at vi på sigt kan udvikle løsninger, hvor forældre for eksempel i en app kan se, hvor barnet er, og om det sidder i bussen. Men der skal noget andet til, end det vi har lige nu, hvis det skal fungere ordentligt.