Første SF-borgmester kunne mere end sit fadervor

Kaare Johannesen
SF-borgmesteren der kunne mere end sit fadervor
Byhistorisk Forlag, Vejle
224 sider, 250 kr.

Jeg vil starte denne anmeldelse med en varedeklaration. Stort set samtidig med udgivelsen af Kaare Johansens bog om Danmarks første SF-borgmester, Flemming Christensen, udgav Turbine Forlaget min bog om en anden markant vejlenser, Olaf Haahr. I den bog spiller Flemming Christensen naturligvis en central rolle (som Olaf Haahr gør det i Kaare Johansens bog) og mange af de episoder og forløb, der beskrives i biografien om Flemming Christensen, beskrives også i min bog, 'Haahr – Benzinkongen fra Vejle'.

Andre centrale dele af min varedeklaration er dels, at jeg i mange år også bedrev lokaljournalistik og lokal politisk journalistik, dels at jeg – indrømmet – ikke er fra Vejle, men fra København.

Så skulle der være nogenlunde gennemsigtighed i forhold denne anmelders forudsætninger for at læse – og anmelde – Kaare Johansens bog 'SF-borgmesteren der kunne mere end sit fadervor'.

Underrubrikken på forsiden af bogen fortæller, at dette er Flemming Christensens historie – denne sognepræst, der blev danmarkshistoriens første SF-borgmester ved kommunalvalget i 1993. Det er delvist rigtigt. For bogen er i høj grad en politisk biografi, ja i virkeligheden en lokalpolitisk biografi. Den bruger de første sider på at fortælle om Flemming Christensens barndom og opdragelse over hans kristne åbenbaring til medlemskabet af først SF og siden byrådet frem mod at han endelig kan smykke sig med borgmesterkæden.

Min bog om Haahr var en bred biografi om personen Olaf Haahr – og hele hans liv og levned. Sammenlignet med den har Kaare Johansen lagt det afgørende tryk på Flemming Christensen som (lokal)politisk menneske.

Tulip-sagen
Og det lykkes han med. I fin stil. Det kan godt være, at jeg ikke er fra Vejle, men som tidligere lokalpolitisk reporter på flere af Berlingskes storkøbenhavnske lokalaviser kan jeg bekræfte, at Kaare Johansens beskrivelser og gennemgange af det politiske spil i og omkring Vejle er medrivende. På flot vis – og via Flemming Christensen – viser Kaare Johansen, at lokalpolitik kan være lige så fascinerende, intrigant og råt som landspolitik. Og Kaare Johansen fortæller medrivende om Flemming Christensens politiske opstigen, hans veludviklede taktiske evner, hans mange forhandlinger, manøvrer, analyser og udmeldinger, samt hans politiske resultater, som er tydelige for enhver.

Kaare Johansen tager læseren igennem hans politiske rejse fra medlem af SF over formand for Havneudvalget til borgmesterkontoret. Han holder os fanget i læsningen via beskrivelserne af Tulipsagen, sommerhusforliget, de (set udefra) vanvittige konstitueringer, fødslen af Vejle Listen og den kommunalreform, der endte med at koste Flemming Christensen posten som borgmester.

Som læser lærer jeg rigtigt meget om Flemming Christensen som politisk menneske. Jeg får et par fine blik lidt længere ind i hans psyke, blandt andet med afsnit om den dårlige samvittighed, der prægede ham, da børnene var mindre og han aldrig var hjemme, eller afsnit om de gange, hvor hustruen Ruth ikke rigtigt blev taget med på råd i forhold til de helt store beslutninger, herunder da han blev partiets borgmesterkandidat.

Hvad med Ruth?
Så vidt jeg kan vurdere, har Kaare Johansen talt med alle de kilder, han har kunnet kommet i nærheden af. Og han har formentlig også stillet alle de rigtige spørgsmål. Og hans fortælling er troværdig, grundig og veldokumenteret. Men lige så vel som det politiske var den primære arena for Flemming Christensen, er det det tydeligvis også for Kaare Johansen. Det er hér han stråler. Hér er politikeren Flemming Christensen.

Skal jeg for en stund vende tilbage til min varedeklaration i starten af denne anmeldelse, så tror jeg, at Kaare Johansen har mødt de samme udfordringer som mig i afdækningen af Flemming Christensen. Det er svært at komme helt ind, når man har med indflydelsessøgende, magtfulde og politiske mennesker at gøre.

I Kaare Johansens bog gør det imidlertid ikke så meget, for der er så meget saft, kraft og historie i det politiske menneske Flemming Christensen – og den vejlensiske lokalpolitik. Jeg føler mig klædt på og dækket ind. Eneste blinde plet, jeg sidder tilbage med, omhandler forholdet til hustruen Ruth, der flere gange er blevet holdt udenfor gemalens beslutningsprocesser. Det berøres kort hist og her, men jeg savner at få at vide, hvordan HUN håndterede det – og hvad der blev gjort for at holde sammen på en familie, hvor det mandlige overhoved knoklede en vis legemsdel ud af bukserne og havde store ambitioner på egne og byens vegne.

Den blinde plet bliver ved med at genere, fordi det mod slutningen af bogen kommer frem, at Ruth faktisk også var medlem af SF og faktisk endte med at blive medlem af byrådet, mens hendes mand var borgmester. Jeg er nysgerrig: Hvorfor var hun også engageret i politik og hvad var dynamikken (både den politiske og den personlige) mellem de to, derhjemme og i salen?

Denne blinde plet må dog ikke blokere for en virkelig god bog, der lykkes rigtig godt indenfor den (snævre) genre, den er skrevet i.

Journalist og forfatter Simon Kratholm Ankjærgaard, partner i Quote Kommunikation