Frem til 1980’erne var det et centralt element i dansk kulturpolitik, at borgere selv i de mindste byer skulle have adgang til kvalitetslitteratur på et lokalt folkebibliotek. Men i dag er antallet af biblioteker faldet, mange er erstattet af bogbusser eller såkaldte 'ubemandede servicepunkter', og i konkurrencen med andre lokale kulturtilbud som museer har folkebibliotekerne tabt terræn, skriver Kristeligt Dagblad.
- Hvis man ser på udviklingen de seneste 10 år, har bibliotekerne klaret sig meget dårligt i forhold til andre kommunale kulturtilbud som museer og festivaler. Bibliotekerne har været ekstremt udfordret af dalende udlånstal og af, at det er let at få adgang til bøger, e-bøger og film så mange andre steder, siger Nanna Kann-Rasmussen, som er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi under Københavns Universitet og forsker i biblioteksudvikling.
Hun peger på, at der i årene efter kommunalreformen i 2007 blev lukket omkring 200 biblioteksfilialer landet over, og dertil kommer, at mange af de tilbageblevne biblioteker i mindre byer eller i forstæder er blevet bygninger, hvor man det meste af tiden selv låser sig ind med sit sygesikringsbevis, fordi der intet personale er til stede. Dermed har man adgang til materialer, men ikke til professionel hjælp med at finde litteratur.
Nye måder
I en kronik i dagens Kristeligt Dagblad kritiserer forfatter Jakob Brønnum udviklingen væk fra folkebiblioteket som et lokalt tilbud om gode og lødige bøger, som han mener har stået på i mindst 30 år, og som har været med til at øge skævheden mellem store og små byer. Ifølge Jakob Brønnum begyndte forandringerne at tage fart, da tilskuddet til folkebiblioteker sidst i 1980’erne blev lagt ind under det kommunale bloktilskud, så biblioteker skulle konkurrere om penge med andre kommunale tilbud. Hertil siger Nanna Kann-Rasmussen, at der er sket en forskydning i retning af, at bibliotekernes ydelser er blevet stadig mere efterspørgselsstyrede:
- Ligesom alle andre offentlige tilbud bliver biblioteker målt på konkrete resultattal. Det vil sige tal for besøg, udlån og aktiviteter. Det prøver man at indrette sig efter, ligesom museer gør, når de satser på populære blockbuster-udstillinger frem for andre formidlingstiltag.
Ifølge Anne Scott Sørensen, professor i kulturstudier ved Syddansk Universitet, er det hævet over enhver tvivl, at idealet om borgernes nære adgang til folkebiblioteket har ændret sig, men hun ser det ikke entydigt som en dannelsesmæssig tilbagegang.
- Der er sket en række store forandringer, hvor der er tabt noget og vundet noget andet. Der er tabt noget nærhed og adgang til fagpersonale. Til gengæld er der opstået nye og mere fleksible måder at bruge biblioteket på. Man kan for eksempel søge og bestille litteratur hjemme ved sin egen computer samt deltage i læseklubber på nettet, og jeg er ikke sikker på, at det unge publikum synes, der mangler noget, siger hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
