dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Folkemødet 2014. (Foto: Martin Lehmann, Polfoto)

Folkemødet vil lade sig inspirere af Roskilde Festival

Bornholms Regionskommune overdrager Folketmødet til en forening, så der kan drages fordel af Folkemødets mange indtjeningsmuligheder. Økonomien i arrangementet er firdoblet til 10 mio. kr. på blot fem år
17. MAR 2016 8.58

BORNHOLM: I december meddelte Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S), at Folkemødet har vokset sig for stort til Bornholms Regionskommune, og at kommunalbestyrelsen derfor flytter Folkemødet ud af kommunens hænder og over i en nystartet forening. Der er ifølge borgmesteren to hovedårsager til kommunens træk, skriver Altinget.

Den ene er at udvikle den forretningsmæssige del af Folkemødet, så der kan skabes økonomi til at udvikle arrangementet. Den anden årsag er, at arbejdet med at inddrage frivillige ligger bedre i foreningsregi.

- Ingen af de to ting er kommunale spidskompetencer. Så ved at danne en forening med en bestyrelse har vi mulighed for at få nogle mennesker ind med forskellige kompetencer – for eksempel på frivilligområdet, det organisatoriske, politiske, juridiske og økonomiske, siger Winni Grosbøll.

Økonomien firdoblet
Ikke mindst økonomien spiller en stor rolle. I de år Folkemødet har eksisteret, er økonomien i arrangementet firdoblet fra knap 2,5 mio. kr i 2011 til næsten 10 mio. kr. i budgettet for i år.

- Så længe Folkemødet ligger under en kommune, kan man ikke tjene penge, og det vil sige, at det er svært at generere indtægter, der kan betale for de stigende udgifter, vi har. Det er noget af det, man kan kigge på i en forening, siger Winni Grosbøll.

Hun peger på, at en forening for eksempel kan hente penge ind på salg af øl og mad under Folkemødet.

- Roskilde Festival tjener en del af sine penge på ølsalget. Og det er noget, vi har skelet til. For der løber rigtig mange penge igennem Folkemødet. De kommer bare ikke organisationen Folkemødet til gode. Til gengæld har organisationen alle udgifterne til Folkemødet. Så hvis man bare kunne få en promille ind, kunne man udvikle arrangementet og skabe en festival, der kunne vokse år for år, siger hun

Ændringerne træder i kraft efter sommer og får dermed ingen betydning for Folkemødet 2016.

 dc

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folkemoedet-vil-lade-sig-inspirere-af-roskilde-festival

GDPR