Der bliver som ventet ingen tv-transmission fra den kommende rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der begynder senere i år. Tirsdag sagde et bredt flertal i Folketinget nej til at vedtage det lovforslag, som den tidligere Venstre-politiker selv havde fremsat.
Kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjberg selv stemte for lovforslaget. Hun ønskede, at offentligheden skulle have mulighed for at følge med på tætteste hold i den første rigsretssag i cirka et kvart århundrede. Inger Støjberg ville lade medierne transmittere lyd og billeder direkte fra afhøringerne.
Sagen begynder 2. september, og sidste retsmøde afholdes 30. november. 25. juni bliver et forberedende retsmøde afholdt. Her vil Rigsretten blandt andet behandle spørgsmålet om pressens adgang til at optage og transmittere fra retssagen. Et stort flertal i Folketinget stemte i begyndelsen af februar for at rejse en tiltale mod Støjberg for brud på ministeransvarlighedsloven. Hun anklages for at stå bag en ulovlig instruks i 2016 om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.