Mange kommuner driver ikke længere deres skoler alene på skattekroner, viser en ny stor kortlægning blandt landets kommuner, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.
Fra 2022 til 2024 har kommunerne samlet set skaffet ekstra mindst 360 millioner kroner til skolerne. Det viser svar fra 91 ud af landets 98 kommuner. Og mens nogle kommuner har modtaget millioner, har andre kommuner ikke søgt om en eneste krone.
Kortlægningen af omfanget af fondspenge i folkeskolerne er den første af sin art.
Fleste penge i Aarhus
Otte ud af ti fondskroner er havnet hos blot en fjerdedel af landets kommuner. Et tilsvarende antal kommuner svarer, at de slet ikke har modtaget nogen fondskroner i den treårige periode. De har dog ikke overblik over, om enkelte af deres skoler selv har søgt fondene om en økonomisk hånd.
Kommunernes svar viser, at flest fondspenge er havnet i landets næststørste kommune, Aarhus. Her viser forvaltningens svar til Folkeskolen, at der er hentet tæt på 35 millioner kroner ekstra ved siden af de penge, politikerne har prioriteret fra kommunekassen til skolerne.
Næstflest fondsmidler er havnet i Morsø, hvor der er 6. færrest folkeskoleelever blandt landets 98 kommuner. På tre år har ø-kommunen formået at skaffe tæt på 18 millioner kroner ekstra til sine kun fem folkeskoler.
Med 16 millioner fra Lego Fonden er Billund det sted i landet, hvor der er tikket tredje flest fondskroner ind i de tre år. Her har lokalpolitikerne døbt kommunen ’børnenes hovedstad’. Samlet vil den jyske kommune næste år have modtaget ikke mindre end 25 millioner fra Lego Fonden på seks år.
"Kæmpestore forskelle"
Folkeskolen har forelagt kortlægningen for professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Han er overrasket over, at der er så stor forskel på antallet af fondskroner, der er endt i de enkelte kommuner.
- Det springer virkelig i øjnene, at der er så kæmpestore forskelle. 15 millioner er et ret stort beløb på skoleområdet, mens man mange steder ikke har fået nogen penge, siger han og påpeger, at det tilmeld er værd at være opmærksom på, at den reelle forskel nogle steder er endnu større, end den syner.
- Når man gør det op i forhold til antallet af elever, er forskellen endda meget større. Så blegner det fuldstændig, at man i København har modtaget 15 millioner i forhold til Morsøs 18 millioner. Når vi ser beløb af den størrelse igennem en årrække, så betyder det virkelig noget for kommunaløkonomien, siger professoren.
En af landets førende forskere i fondenes indtog på skoleområdet, ph.d. Lucas Cone, Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at mange kommuner er begyndt at arbejde systematisk med at skaffe fondspenge til deres skoler.
Men kortlægningen giver ifølge forskeren vigtig ny indsigt i, hvad de mange fondsmidler er gået til.
- Det er interessant at se variationen i de ting, som der gives penge til. Det bliver meget tydeligt, at idéen om, at fonde skal være en eller anden form for flødeskum, der kan supplere den offentligt finansierede folkeskole, bliver lidt udfordret, når mange af midlerne går til basale ting som lokaler og materialer til undervisning, siger han og tilføjer:
- Som skoleforsker tænker jeg: Meget af det her er ikke noget, det bør være nødvendigt at søge om fondsmidler til at dække. Det hører ind under, hvad vi bør kunne tilbyde alle børn uafhængigt af, hvor god man er til at søge midler, eller hvad fondene vælger at prioritere.
Fonde kan blive uundværlige
KL har tidligere meget klart meldt ud, at fondene bliver en uundværlig hjælp, hvis kommunerne skal kunne udvikle folkeskolerne. Især hvis skolernes fysiske rammer skal følge med tiden.
På Folkemødet i 2024 lød det fra daværende formand for børne- og undervisningsudvalget Thomas Gyldal Petersen, at hvis ikke kommunerne og skolerne samarbejder med landets fonde, så taber vi ”hele velfærdssamfundet på gulvet”.
Folkeskolen ville gerne have spurgt KL’s nuværende formand for landets kommunale skolepolitikere Christina Krzyrosiak Hansen (S), om udtalelsen er udtryk for foreningens officielle holdning, men KL har i stedet sendt en skriftlig kommentar fra KL’s direktør Kristian Heunicke.
Han siger, at KL glæder sig over, at ”at nogle gerne vil investere i vores børn og unge”, og at det er vigtigt, ”at vi får snakket om, hvordan vi i kommuner og fonde får mest muligt ud af samarbejdet.”
I september modtog KL modtog selv, hvad foreningen kalder for en historisk stor donation på 100 millioner kroner fra Lego Fonden til at få mere leg ind i dagtilbuddene i 16 kommuner.
Fra foreningen for landets skolechefer anerkender man, at fondene i dag har en mere fremtrædende betydning for de danske kommuner.
- Men vi kan også være en smule bekymrede for, at det mere bliver fondsstrategierne, som baner vej for, hvad man prioriterer ude i kommunerne frem for en politisk beslutning i kommunalbestyrelserne. Så går man væk fra en demokratisk prioritering og overlader det mere til fondene, siger Lars Slot, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Sådan er kortlægningen lavet
Kortlægningen bygger på svar fra 91 af landet 98 kommuner. Kommunerne har svaret på, hvor mange gange de har søgt fondsmidler på skoleområdet de seneste tre år fra 2022 til og med 2024, hvor mange penge de har modtaget, og hvad fondspengene er gået til.
Flere kommuner angiver, at de ikke har et fuldt overblik over, hvad der er søgt og modtaget af fondsmidler, hvorfor der kan være usikkerhed om det præcise beløb i flere kommuner. Nogle kommuner angiver slet ikke at have et overblik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
