Det skal ikke længere være muligt for forældre at forhindre, at deres barn bliver undersøgt, hvis der er mistanke om, at forældrene begår vold mod barnet.
Det er et af hovedelementerne i regeringens handlingsplan "Tryg barndom", der indeholder i alt 18 initiativer til at undgå vold mod børn og vold i hjemmet.
- Det er et vigtigt redskab i de familier, hvor man simpelthen modarbejder myndighederne. Dér er det et væsentligt redskab, at man på den måde frisætter barnet, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
- Derudover synes jeg også, det er ét blandt mange vigtige initiativer, der viser, at et barn også i en familie er et menneske i sin egen ret. Et menneske, der har ret til at vokse op uden vold, svigt og misbrug, siger han.
16 procent udsat for vold
I 1997 blev revselsesretten afskaffet i Danmark, så forældre ikke længere måtte slå deres børn. Små tre årtier senere sker det imidlertid fortsat.
Tidligere i år offentliggjorde organisationen Børns Vilkår en undersøgelse blandt 1.410 børn i 8. klasse. Den viste, at 16 procent af de adspurgte børn havde været udsat for fysisk vold fra en forælder, stedforælder eller plejeforælder det seneste år.
Peter Hummelgaard fortalte sidste år i en bog om sin egen opvækst med en voldelig far. Også derfor ligger emnet ham meget på sinde.
- For mig har denne regel været et levn fra en anden kulturel forståelse af, hvad barnets stilling i familierne er, siger han.
- Hvor vi nu siger, at selvfølgelig skal de familier og de forældre, der udøver vold mod barnet, ikke først give samtykke, før myndighederne kan finde ud af, hvor omfattende volden er, og potentielt også løfte de sager til at blive egentlige straffesager.
Forebyggelse er vejen frem
Vejen til at undgå volden går ikke mindst gennem forebyggelse, påpeger justitsministeren.
- Vi ved, at vi langtfra er så gode, som vi burde være, til at opspore vold i hjemmene. Vi ved i særdeleshed, at vi er rigtig dårlige til det, når det handler om børn med ikkevestlig baggrund, siger Peter Hummelgaard.
- Dem er vi både dårlige til at opspore, og vi er dårlige til at se dem. Vi er dårlige til at hjælpe dem med at bryde voldens mønster eller redde børnene ud af de voldelige hjem, de bor i. Derfor har vi et meget stort fokus på opsporing og tidlig hjælp i familierne.
Børneattester skal indeholde oplysninger om vold
Regeringen har tirsdag fremlagt en handlingsplan, der skal forebygge og forhindre vold mod børn og vold i hjemmet.
Her kommer et udpluk af de i alt 18 initiativer i planen:
Større brug af retsmedicinske screeninger:
- Ved mistanke om vold skal myndighederne blive bedre til at foretage retsmedicinske screeninger, for eksempel hvis der er indgivet anmeldelse til politiet med mistanke om vold mod børn.
- Der bliver afsat ti millioner kroner årligt i årene 2026-2029 til dette.
- Forældre skal ikke kunne nedlægge veto mod sådanne undersøgelser, som det er tilfældet i dag. Her kræver det samtykke fra mindst én forælder, før myndighederne kan lave legemsundersøgelser af børn under 15 år.
Børnehuse skal styrkes:
- 2,5 millioner kroner årligt i 2026-2029 bliver afsat til at løfte fagligheden i børnehusene blandt andet via efteruddannelse af personale. Børnehusene håndterer blandt andet sager, hvor der er mistanke om vold eller andre overgreb mod børn og unge under 18 år.
- Der er et børnehus i hver af de fem regioner i Danmark. Sidste år skete der en stor stigning i sager, der blev behandlet i børnehusene. Antallet af sager steg til 3.969 mod 2.314 sager i 2023.
- Regeringen vil afsætte en million kroner årligt i 2025-2027 til, at der kan blive udbredt behandlingstilbud til børn i alderen 0-6 år i børnehusene.
Børneattestordning skal styrkes:
- Flere strafbare forhold skal fremgå af den børneattest, som man skal bruge, hvis man skal arbejde med børn under 15 år.
- Det gælder blandt andet vold mod børn, negativ social kontrol og flere seksualforbrydelser.
Anonym rådgivning:
- Der skal igangsættes en forsøgsordning i organisationen Lev Uden Vold. Her skal personer, som er i risiko for at udøve vold, kunne få anonym rådgivning.
- Der skal afsættes 600.000 kroner i 2025 og 2,6 millioner kroner årligt i 2026-2027 til dette forsøg.
Kilde: Justitsministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
