Mens regeringen foreslår at tilføre folkeskolen 35 millioner kroner næste år, har en fond som Lego Fonden investeret 340 millioner kroner de seneste fem år og dermed sat leg på dagsordenen hos danske børn og deres lærere og pædagoger. Det viser en kortlægning over Lego Fondens Playful Learning-program i Danmark, som Fagbladet Folkeskolen har lavet.
Siden 2018 har fonden investeret massivt i at få legende læring ind i dagtilbud og folkeskoler, da det ifølge Lego Fonden kan bidrage til mindre mistrivsel og øge børns motivation for at lære.
På alle landets lærer- og pædagoguddannelser bliver de studerende introduceret til legende læring. Skoler, daginstitutioner og SFO’er i hele landet er med i programmet, og en stor gruppe forskere har fået millioner til at undersøge, hvordan børn lærer gennem leg.
Lego Fondens ambition er inden 2026 at nå over 20.000 nuværende og kommende pædagoger og lærere og over 2.000 forvaltningschefer og konsulenter i kommunerne. Globalt satser Lego Fonden på at nå ud til 75 mio. børn med legende læring.
Afhængig af fondsmidler
Fondspengene i programmet er blandt andet gået til at indrette særlige rum kaldet Playlabs, hvor professionshøjskolernes studerende kan arbejde med legende læring. Nogle af undervisernes løn bliver betalt af Lego Fonden.
Ifølge rektor på professionshøjskolen UC Syd Alexander von Oettingen er de videregående uddannelser og folkeskolen så økonomisk presset, at de er afhængige af fondspenge.
- Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten. Vi er afhængige af fondenes resurser, men også deres viden. Når vi samarbejder om Playful Learning, kommer Lego Fonden med en kæmpe viden inden for æstetik, leg og innovation, som de kaster ind i projektet. Det kan vi ikke bare sige nej til, siger Alexander von Oettingen.
Forskere advarer om skævvridning
Lego Fonden er langtfra den eneste fond, der er begyndt at investere i folkeskolen. Danske fondes bevillinger til grundskoler i ind- og udland steg fra 700 mio. kroner i 2020 til svimlende 2,4 mia. i 2021.
Det har fået kritikere til at frygte en demokratisk skævvridning af skolen. Ph.d.-stipendiat Lucas Cone er med i en forskergruppe, som undersøger fondenes indflydelse på skolen. Han kalder fondenes investeringsstrategier for ”bagdørsreformer”, fordi fondenes penge risikerer at bliver styrende for undervisningen. Derfor efterlyser forskergruppen en demokratisk debat om fondenes magt over skolen.
- De er begyndt at blande sig i skolepolitikken. Ikke i den formelle politik, men ved at sætte nye idealer og gå i partnerskaber med professionshøjskoler, skoler og kommuner for at fremme ‘legende læring’ og derigennem udfordre eksisterende strukturer, siger lektor ved uddannelsesvidenskab på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Hanne Knudsen. Hun er bekymret over, at fondene ”øver indflydelse uden at have ansvar”.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
