Når regeringens finanslovsforslag torsdag præsenteres, er der ikke mange penge at forhandle om for Folketingets resterende partier. Det erfarer Ritzau, som har set regeringens udspil til finansloven for 2024.
Den såkaldte forhandlingsreserve kommer til at udgøre 500 millioner kroner, hvilket historisk set er en lille reserve. Ofte har forhandlingsreserven udgjort mindst halvanden milliard kroner.
Senest var den dog helt nede på 200 millioner kroner, da SVM-regeringen forhandlede sin første og meget forsinkede finanslov på plads. Det var en medvirkende faktor til, at puljen var så lav.
SVM-regeringen foreslår selv, at forhandlingsreserven skal gå til "yderligere løft af den grønne omstilling og velfærden".
I finanslovforslaget lyder det fra regeringen, at "manøvrerummet er større end i de foregående to år", når det kommer til økonomien og nye investeringer. Sådan lød det også fra finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere onsdag aften i en skriftlig kommentar.
- Dansk økonomi står bomstærkt, og inflationen er heldigvis på vej ned. Det betyder, at vi nu kan investere i fremtidens vækst og velfærd, så Danmark bliver endnu stærkere. Derfor lægger vi op til at bruge lidt flere penge i år, og vi prioriterer dem fornuftigt på kerneområder som klima, velfærd og sundhed herunder psykiatri, sagde Nicolai Wammen.
Præsenteres torsdag
En række af de største poster på regeringens finanslovsforslag er allerede annoncerende tiltag som eksempelvis sundhedspakken på fem milliarder kroner frem mod 2030 og forsvarsforliget.
Flere andre dele af forslaget er desuden de seneste dage blevet præsenteret af ministre i forskellige medier.
Eksempelvis vil regeringen hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt indføre et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark.
Regeringen vil også afsætte 1,8 milliarder kroner over fire år til at forkorte ventetiden hos landets domstole.
Finanslovsforslaget bliver præsenteret torsdag på et pressemøde 12.30 i Finansministeriet.
Her deltager Nicolai Wammen, økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
FAKTA - Finanslovsforslaget - indhold på forhånd omtalt i pressen:
* Aflyst udvidelse af seniorpensionen.
Forslaget til finansloven for 2024 vil tilbagerulle en ventet udvidelse af seniorpensionen. Det vil medføre besparelser på 500 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten, der har set aftalen, før den udgives torsdag. I dag kan man få seniorpension, hvis man er så nedslidt, at man kun kan arbejde højest 15 timer om ugen. Det skulle hæves til 18 timer, så flere nedslidte ville få ret til seniorpensionen. Den udvidelse aflyses med finanslovsforslaget.
* Lille forhandlingsreserve
Når regeringens finanslovsforslag torsdag præsenteres, er der ikke mange penge at forhandle om for Folketingets resterende partier. Det erfarer Ritzau, som har set regeringens udspil til finansloven for 2024. Den såkaldte forhandlingsreserve kommer til at udgøre 500 millioner kroner, hvilket historisk set er en lille reserve.
* Højere befordringsfradrag.
Regeringen vil hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt indføre et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark. Det fulde landevejsprincip koster 51 millioner kroner årligt, og der afsættes penge til de næste fire år. Alt i alt er det en større indsats i landdistrikterne for 150 millioner kroner mere om året i fire år. Det vil sige 600 millioner kroner i alt. Det skal være med til at styrke mulighederne for at bosætte sig i landdistrikterne, mener regeringen.
* Ventetiden hos domstolene skal forkortes.
Regeringen vil afsætte 1,8 milliarder kroner over fire år til domstolene på finansloven. Ud af beløbet skal knap en milliard kroner gå til at videreføre nuværende bevillinger. Resten er nye penge til området. Formålet er at nedbringe lange sagsbehandlingstider ved domstolene.
* Udenrigstjenesten skal styrkes.
Regeringen vil styrke udenrigstjenesten med et løft på 12 procent over de næste fire år. Det svarer til 500 millioner kroner i 2024, 600 millioner kroner i 2025, 700 millioner kroner i 2026 og 800 millioner kroner i 2027. Formålet er blandt andet at få sat en stopper for ambassadelukninger. I stedet for skal der åbnes nye ambassader.
* Bedre vilkår til dansk elitesport.
Regeringen vil afsætte 68,6 millioner kroner til Team Danmark over de næste fire år. En ikke forudbestemt del af de 68,6 millioner skal gå til at hjælpe atleter til at få et bedre familieliv, ligesom der også er øremærket penge til eliteparasport. Formålet er, at Danmark også fremover kan vinde medaljer ved store sportsbegivenheder.
* Ekstraundervisning i små hold til fagligt svage elever.
Regeringen vil afsætte penge til at sikre basale færdigheder i dansk og matematik hos de 10 procent fagligt svageste elever i grundskolen. Der skal først afsættes 35 millioner kroner til at sætte gang i læringsforløbet for eleverne. Fra 2028 og frem vil det koste 500 millioner kroner årligt.
* Forhøjede dagpenge fastholdes.
Regeringen vil fastholde forhøjede dagpenge, så visse ledige kan opkvalificere sig inden for de brancher, der mangler arbejdskraft. Regeringen vil afsætte cirka 230 millioner kroner i 2024 og cirka 300 millioner kroner årligt i de kommende år.
* Støtte til at bekæmpelse af skovrydning i Amazonas-skoven.
Regeringen afsætter 150 millioner kroner til at støtte Amazonfonden, der arbejder for at reducere skovrydning i Amazonas-skoven i Sydamerika.
* Styrkelse af psykiatrien.
Regeringen vil blandt andet åbne en ny telefonlinje, som skal fungere som en psykiatrisk akuttelefon. Den skal være åben døgnet rundt hver dag. Her skal man kunne ringe ind og blive rådgivet i en akut krise og visiteret videre til akut psykiatrisk hjælp på tværs af hele landet. Regeringen vil frem mod 2030 afsætte i alt 3,2 milliarder kroner ekstra til psykiatriområdet.
Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten og Politiken.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
