Man kan ikke påstå, at der mangler kommunale politikker, strategier og handleplaner om at fremme bevægelse. Men kun få forvaltninger bruger dem systematisk, og mange ligger blot i skuffen og samler støv.
Det viser en ny rapport fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse på SDU.
Rapporten bygger på over 8.000 kommunale dokumenter om bevægelsesfremme - 84 pr. kommune i snit - og desuden har forskerne interviewet 104 nøglepersoner fra 95 kommuner.
Forskerne konstaterer, at selv om politikerne i snit har vedtaget ni politikker og syv strategier, der handler om bevægelse, gør uklare mål og manglende ressourcer det vanskeligt for forvaltningerne at handle på dem.
Skuffe- eller skrivebordspolitik
Mange af dem ender som skuffepolitikker, der aldrig bruges, eller som såkaldte skrivebordspolitikker, hvor de kun hives frem som argument for noget, forvaltningen brænder for.
"Hvis vi kan koble en indsats til for eksempel sundhedspolitikken, så laver vi en politisk sag og viser, hvordan det hænger sammen med de overordnede mål. Så siger de sjældent nej – for det står jo i politikken," siger en medarbejder og tilføjer:
"Ofte er visionerne så højtravende, at vi som konsulenter trækker på smilebåndet. I praksis handler det om at bruge vores sunde fornuft og faglighed til at sætte noget i gang, som giver mening lokalt."
Kompaspolitik
Kun i få tilfælde ender politikernes vedtagelser som såkaldte kompaspolitikker, hvor de reelt bliver et styrende pejlemærke, når der skal prioriteres og handles. Det sker kun i seks af de forvaltninger, forskerne har talt med. En medarbejder beskriver, hvordan det kan foregå:
“Vi har mange politikker i vores kommune. For at undgå, at de ender som skuffepolitikker, har vi udviklet en model, hvor vi aktivt kobler politikkerne til den måde, vi fordeler midler og organiserer arbejdet på."
"Hvert andet år præsenterer vi otte temaer for det politiske udvalg, som skal vælge tre målrettede indsatser, der får ekstra opmærksomhed og ressourcer. På den måde sikrer vi, at politik omsættes til konkrete handlinger i praksis – og samtidig fastholder vi både politisk ejerskab og faglig kvalitet. Det handler om at skabe effekt dér, hvor vi faktisk kan gøre en forskel, og ikke bare ville det hele på én gang."
Demokratisk problem
Postdoc Birgitte Vesterskov Dalgas, som står bag undersøgelsen, påpeger, at det kan være et demokratisk problem, når de valgte politikere laver politikker og strategier, der sjældent benyttes i det daglige arbejde.
- Det er helt legitimt, hvis man politisk vælger at sætte forvaltningerne fri. Problemet opstår, når det ser ud til, at de vedtagne politikker og strategier kun får en begrænset betydning for det, man gør i praksis, siger hun og opfordrer forvaltninger og politikere til at tage en samle om, hvordan de vedtagne politikker og strategier kan bruges bedre.
Rapporten udpeger fem forhold, som særligt har indflydelse på, om politikker får gennemslagskraft.
- Om der følger ressourcer med, f.eks. i form af en pulje med klare kriterier.
- Om der er engagement hos ledelsen, både den administrative og den politiske.
- Om der er faste strukturer og styringsredskaber, så alt ikke ender i øjebliksbilleder og hastesager.
- Om politikkerne er klare og konkrete nok.
- Om de fagprofessionelles autonomi er så stor, at de primært laver, hvad de selv brænder for.
Hele rapporten kan downloades som pdf her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
