Når et voksent menneske i Danmark bliver udsat for vold, for eksempel et overfald i byen, vil de i de fleste tilfælde blive undersøgt for skader. Undersøgelsen bruges i politiets efterforskning og som en del af bevisførelsen i retten.
Men når det drejer sig om børn, ser det helt anderledes ud. Her bliver kun 3,8 procent undersøgt af en læge, hvis der er mistanke om vold i nære relationer. Og kun 2,3 procent bliver undersøgt af en retsmediciner.
Nu viser en rapport fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, at langt flere børn end de 3,8 procent, der i dag bliver undersøgt, har tegn på kroppen, der tyder på vold.
Toårigt projekt
Den nye rapport viser resultater fra et toårigt projekt, som er et samarbejde mellem Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, Børnehus Hovedstaden og Københavns Politi. Her har over 200 børn, som politiet har mistænkt for at være udsat for vold i hjemmet, systematisk fået en retsmedicinsk undersøgelse.
- Hos over 25 procent af børnene fandt retsmedicineren mærker eller andet på barnets krop, som kunne være følger af vold, siger professor Jytte Banner fra Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut.
- Hovedresultatet taler sit tydelige sprog, det giver mening at indføre, at alle børn i Danmark, hvor der er politianmeldelse om vold, systematisk bliver tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse, siger hun.
Ingen retningslinjer
I dag findes der ikke retningslinjer for, hvornår politiet skal bede om en retsmedicinsk undersøgelse, når der er mistanke om, at et barn har været udsat for vold.
- Det er bekymrende, at børn ikke får samme opfølgning og dermed samme retssikkerhed som de voksne. Som retsmedicinere er vi specialister i at vurdere voldstegn, både friske og ældre, siger Anne Birgitte Dyhre Bugge, der er overlæge på Retspatologisk Afdeling og har været en del af projektet.
-Hun mener derfor, at det er vigtigt, at det er en retsmediciner og ikke en almindelig læge, der undersøger børn, hvor der er mistanke om vold.
- Læger i andre specialer fokuserer på, hvad der er behandlingskrævende, og har et patient-lægeforhold, der ikke giver mulighed for samme objektivitet, som er helt central i strafferetslige sager, siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.
Blå mærker og ar
Som udgangspunkt kan man ikke se forskel på, om et blåt mærke stammer fra et fald eller et slag. Det handler derimod om at sammenholde mærker på kroppen med det, barnet fortæller, barnets alder og aktivitetsniveau, samt hvor på kroppen mærket er, fortæller Anne Birgitte Dyhre Bugge.
Et af de hyppige tegn hos de undersøgte børn var blå mærker.
- Et eksempel kunne være, at et barn fortalte, at det var blevet trukket og hevet i ørerne, og vi fandt blå mærker på ørekanten, så underbyggede det, hvad barnet fortalte. En lokalisation på ørene er mindre sandsynlig som følge af leg, siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.
I projektet fandt retsmedicinerne også en del ar på børnene.
- Jeg har typisk set ar fra genstande, man har i hjemmet, som mobilopladere, køkkenredskaber og bælter, siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.
Underretning til kommunen
De 200 undersøgte børn fik samtidig en sundhedsscreening. Her spørger en sygeplejerske blandt andet ind til kost, søvn, smerter og hvordan barnet har det. Desuden bliver barnets tænder undersøgt af en tandlæge.
- Vi fandt sundhedsproblematikker hos mere end 25 procent af børnene, der krævede en underretning til kommunen, siger Jytte Banner.
Ifølge Anne Birgitte Dyhre kan det være ekstremt svært for et barn at skulle fortælle, hvad der sker derhjemme.
- Der er nogle børn, der slet ikke siger noget. Derfor er det vigtigt at undersøge dem, så vi kan give dem en stemme, siger Anne Birgitte Dyhre Bugge.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
