
FREDERICIA: Fredericia Kommune arbejder på at etablere en ny Ungeenhed, der skal fortsætte kommunens fokus på at hjælpe unge med at få et fritidsjob. Det sker efter et år med gode erfaringer med indsatsen fra en fritidsjobkonsulent, oplyser kommunen.
- Vi ved nemlig, at der er sammenhæng mellem fritidsjob og uddannelse, da unge, der har et fritidsjob, ofte er mere motiverede, har en større tro på sig selv og med større sandsynlighed kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er virkelig positivt og et godt afsæt for de unge, siger formand for unge- og uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V), formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.
Fritidskonsulenten i Jobcentrets ungeteam har gennem det seneste år haft kontakt til 80 unge, hvoraf 59 er eller har været i forløb, 34 har fået et fritidsjob og 14 er ved at få det. Det er foregået ved at være opsøgende i forhold til virksomhedskontakt og ved at understøtte den unges vej ind i et fritidsjob. Det har fx været unge, som er vurderet til enten at være udsatte, eller hvis forældre har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fritidsjobkonsulenten samarbejder med både skoler og uddannelsesinstitutioner, unge- og fritidsmiljøer, UU, Familie- og Ungdomscentret, faglige organisationer, virksomheder, Den Boligsociale Helhedsplan m.fl.
- Forskning peger på, at det at have et fritidsjob gør en stor forskel for de unge. De lærer noget om økonomi, samtidig med at de tilegner sig vigtige kompetencer og erfaringer. Eksempelvis ser det ud til, at unge under 18 år med fritidsjob har op til tre gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år, siger formand for beskæftigelses- og sundhedsudvalget Connie Jørgensen (SF).
Udvalget har godkendt, at fritidsjobkonsulentens indsats fortsætter resten af året.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.