
FREDERIKSBERG: Ny klimatilpasningsplan skal sikre borgerne på Frederiksberg mod oversvømmelser som følge af ekstrem regn. Planen lægger op til både store anlægsprojekter såvel som mindre lokale indsatser, der til sammen skal sikre byen bedst muligt.
At tilpasse Frederiksberg, så den er godt rustet til klimaændringerne er en fælles opgave, der involverer både kommunen, Forsyningen og de enkelte husejere. Det er essensen af kommunens nye klimatilpasningsplan,
Hovedindsatsen til at skybrudssikre byen er at anlægge tre overordnede 'vandveje', der hurtigt kan lede regnvand bort fra veje og huse. Løsningerne skal så vidt muligt samtidig skabe rekreative områder. De tre 'vandveje' omfatter Grøndalsåen, der strækker sig fra Bispeengbuen langs kommunegrænsen til Damhussøen, en mulig åbning af Ladegårdsåen fra området ved Bispeengbuen til Søerne, samt en skybrudstunnel under Vodroffsvej og Vesterbro til havnen.
Etableringen af de tre 'vandveje' skønnes foreløbigt at komme til at koste cirka 1,8 milliarder kroner, der skal deles mellem København og Frederiksberg. Den samlede skybrudsindsats forventes gennemført inden for en periode på cirka 20 år.
Klimatilpasningsplanen sendes i offentlig høring i otte uger i januar-februar 2013.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.