Regeringen har torsdag fremlagt sit forslag til en reform af universitetsuddannelserne, som blandt andet indebærer, at op mod halvdelen af de nuværende kandidatuddannelser fremover skal kortes ned fra to år til 1,25 år.
Et af målene er at få råd til at opprioritere erhvervs- og velfærdsuddannelserne, hvor der mangler arbejdskraft. Men der er risiko for, at de kortere kandidatuddannelser tværtimod kan få færre til at tage en velfærdsuddannelse, mener blandt andre Dansk Socialrådgiverforening.
For hvorfor ikke tage en akademisk uddannelse med typisk udsigt til højere løn, hvis det kan gøres på næsten samme studietid?
- Jeg frygter, at flere unge vil vælge universitetet fremfor velfærdsuddannelserne, hvis de med bare et halvt års ekstra studietid kan få en kandidat med ud i arbejdslivet, siger næstforkvinde Ditte Brøndum.
Hun opfordrer i stedet til at gøre det mere attraktivt at søge ind som socialrådgiver, pædagog, lærer eller sygeplejerske.
FH: Sæt loft over
Også Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, frygter, at reformen ikke vil afhjælpe manglen på lærere, pædagoger og sygeplejersker samt folk, der er uddannet til arbejde med grøn omstilling.
FH mener i stedet, at vejen frem er øget dimensionering, altså fastsættelse af loft over optaget på videregående uddannelser.
- Øget dimensionering med færre studerende på universiteterne og flere på professions- og erhvervsakademiuddannelserne kan give den samme bundlinje som regeringens forslag om etårige kandidatuddannelser og samtidig rette op på uddannelsesbalancen. Og dermed slå to fluer med ét smæk, siger FH's næstformand Nanna Højlund.
Udspillet, som blev præsenteret af tre ministre torsdag over middag, indebærer, hvad regeringen kalder et nyt kandidatlandskab, hvor der bliver flere kandidatveje og mulighed for at dygtiggøre sig hele livet, ligesom der bliver bedre adgang for internationale studerende på områder, hvor erhvervslivet efterspørger specialiseret arbejdskraft.
Her er hovedpunkterne i regeringens udspil:
Ny model for kandidatuddannelser for studerende, herunder:
- Kandidatuddannelser på 1,25 studieår med et tydeligt arbejdsmarkedssigte. Det kvarte år består af "en større afsluttende opgave, der skrives hen over sommeren".
- Kandidatuddannelser på 2 studieår med større grad af specialisering.
- Kandidatuddannelser på 2,5-3 studieår med en høj grad af specialisering.
- Fleksible erhvervskandidatuddannelser i varierende længde.
Nye kandidatuddannelser på 1,25 studieår og flere erhvervskandidater:
- Regeringen ønsker, at op mod halvdelen af pladserne på kandidatuddannelserne skal udbydes fremover med en varighed på 1,25 studieår.
- Der skal samtidig oprettes flere fleksible erhvervskandidatuddannelser. Dette skal primært ske inden for samfundsvidenskab og humaniora.
- Regeringen har en ambition om, at op mod 5000 studerende årligt skal tage en erhvervskandidatuddannelse, hvor man kombinerer studier med beskæftigelse på deltid.
* Flere engelsksprogede studerende:
- Regeringen vil på universiteterne oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år fra 2024 til og med 2028 og 2500 studiepladser årligt fra 2029.
Læs mere om udspillet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
