dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Jan Sommmer, Polfoto.

Fynske lærere bruger oftere magtanvendelser

På tre år er antallet af indberetninger om magtanvendelser steget med en tredjedel

Det sker stadigt oftere, at en lærer må bruge fysisk magt for at få en elev til at makke ret eller få skabt ro i klassen. Det viser en rundspørge til de fynske kommuner, som DR Fyn har lavet. Ifølge de officielle indberetninger sker det i gennemsnit mindst to gange om dagen, at en underviser på Fyn må gøre brug af magtanvendelse.

Pia Nørgaard er viceskoleleder og leder af indskolingen på Issøskolen i Svendborg Kommune. Hun peger også på, at stigende krav og flere inklusionsbørn rummer kimen til en konflikt.

- Samtidig med at vi har fået flere inklusionsbørn - altså flere børn der ikke er så voldsomt godt begavede eksempelvis - ind i folkeskolen, så er det jo noget, der godt kan skabe nogle situationer, hvor børnene ikke kan håndtere kravene, og derved kan der blive behov for noget magtanvendelse, siger Pia Nørgaard til DR Fyn.

Lærere mangler uddannelse
Hos Landsforeningen Autisme er man ked af udviklingen med flere magtanvendelse. Det er nemlig ofte børn med autisme-diagnoser, der er udsat for magtanvendelserne. Og det kunne undgåes mener formand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup.

- Skolelærerne mangler simpelthen uddannelse i, hvordan de skal håndtere børn med autisme. Autiske børn bliver meget ofte misforstået af omverdenen, de forstår tingene sort-hvidt og gradbøjer ikke reglerne, som vi andre. Og når de så føler sig misforstået kan det føre til, at de bliver aggressive og udadreagerende, fortæller Heidi Thamestrup til dknyt.

Hun forklarer, at rigtig mange skolelærere slet ikke er klar over, at autistiske børn har brug for en helt anden tilgang end andre børn.

- Et autistisk barn, der er udadreagerende, går man væk fra, og man dæmper stemmen. Det at tage fat i barnet eller tale hårdt til det, vil kun optrappe konflikten. Det er altså en helt basal viden, som lærerne mangler indsigt i, lyder det fra Heidi Thamestrup.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fynske-laerere-bruger-oftere-magtanvendelser

GDPR