
KØBENHAVN: Derimod fastslår undersøgelsen, at den pågældende chef var inhabil i forbindelse med et udbud og indgåelsen af et såkaldt driftspartnerskab i Vanløse mellem Københavns Ejendomme og tegnestuen T Plus.
Chefen underrettede nemlig ikke - som forvaltningsloven ellers foreskriver det - sin ledelse om sit venskab med direktøren i T Plus. Derimod talte han flere gange usandt, da ledelsen gik ham på klingen med spørgsmål om hans relation til driftspartneren, skriver Jyllands-Posten.
Den pågældende chef blev den 27. november opsagt og fritstillet på grund af mistet tillid. Det var Kultur- og Fritidsforvaltningen, som Københavns Ejendomme sorterer under, der stod bag opsigelsen.
Operation X-udsendelsen omfattede også anklager om sort løn til polske håndværkere og overfakturering af dårligt udført arbejde i Vanløse. Kommunens Interne Revision gik ind i sagen. Intern Revision, der er uafhængig af forvaltningerne, har nu afleveret undersøgelsesrapporten til forvaltningen og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).
- Jeg havde gerne været hele denne sag foruden, og jeg kan da godt forstå, hvis tv-udsendelsen har fået københavnerne til at undre sig over, hvad pokker der foregår i kommunen. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi nu har fået klarhed over, hvad der er op og ned i den her sag. Det er stærkt beklageligt, at det her er sket, men samtidig hæfter jeg mig også ved, at det ikke er kulturen i Københavns Ejendomme, der er noget galt med, siger Pia Allerslev.
Københavns Ejendomme har nu indskærpet habilitetsreglerne og kommunens såkaldte 'Code of Conduct' overfor samtlige ansatte, og der er udarbejdet skriftlige retningslinjer for modtagelse af gaver
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil nu overdrage revisionsundersøgelsen til Københavns Politi.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.