dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Grosbøll for travl til russisk minde-ceremoni

KORT NYT
3. JUN 2016 9.44

BORNHOLM: Borgmester Winni Grosbøll (S) takkede nej, da Ruslands ambassadør inviterede til kransenedlæggelse på den russiske gravplads i Allinge den 9. maj for at markere afslutningen på 2. Verdenskrig. Der var heller ingen andre repræsentanter fra kommunen til begivenheden, oplyser DR Bornholm.

Udenrigsministeriet havde ellers tilskyndet til kommunal deltagelse i ceremonien, som andre år har haft deltagelse af Bornholms kommandant. Men Forsvarsministeriet har besluttet, at ingen folk i uniform må deltage i russiske begivenheder, så længe forholdene i Ukraine er, som de er, mens der ingen restriktioner er for civile personer.

Tværtimod ser Udenrigsministeriet gerne deltagelse fra de danske civile myndigheder, og det har ministeriet påpeget over for kommunen, mens den bornholmske afvisning har vakt ærgelse på Ruslands ambassade. Byrådsmedlem Carl Ilsøe (Bornholmerlisten) har kritiseret prioriteringen fra Grosbøll, som begrunder sit valg med en fyldt kalender den dag.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/grosboell-for-travl-til-russisk-minde-ceremoni

GDPR