dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Jens Dresling, Polfoto.

Hemmelig garanti fik Grand Prix til København

Nu afslører DR, hvorfor valget faldt på netop København
15. OKT 2014 7.02

HOVEDSTADEN / KØBENHAVN: Det skabte stor debat, da DR valgte København og B&W-hallerne frem for Herning og Boxen til det store Eurovision-show. Nu afslører DR selv en af hovedårsagerne til, at valget faldt på netop København, skriver Metroxpress.

Refshaleøens Ejendomsselskab, Reda, stillede nemlig en garanti ‘uden beløbsgrænse', hvis Wonderful Copenhagens projektselskab løb tør for penge.

‘DR understregede, at garantien var en afgørende forudsætning for valget af København og indgåelse af kontrakten med Projektselskabet,' fremgår det af referatet fra præsidiemødet den 7. april, hvor DR's generaldirektør var til stede.

Reda garanterede
Reda, der er ejet af fire pensionskasser og har HK's formand, Kim Simonsen, som bestyrelsesformand, underskrev den 31. august sidste år garantiaftalen, som blev mærket ‘strictly confidential'. Efter politisk pres fremlagde DR den i sidste uge. Her står:

‘Såfremt Værtsby ikke overfor DR opfylder sine forpligtelser i relation til etablering af Venue, garanterer RE (Reda red.) over for DR uden beløbsbegrænsning, at stille de for gennemførelsen af opgaven med etableringen af Venue nødvendige økonomiske midler til rådighed således at Venue kan etableres.'

Hovedrysten i Herning
Den slags garantier vækker hovedrysten i Herning, der har kunnet følge, hvordan Eurovision i København blev over tre gange så dyrt som planlagt.

– Vi har ikke sådan nogle pensionsmidler i Herning, der kan lave bundløse garantier. Vi har heller ikke behov for det, for vi kan godt overholde vores budgetter, siger viceborgmester Dennis Flydtkjær (DF) til Metroxpress.

Redas direktør, Christian Herskind, skriver, at han ikke ønsker at kommentere sagen, så længe Rigsrevisionens undersøgelse pågår.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hemmelig-garanti-fik-grand-prix-til-koebenhavn

GDPR