
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger op til yderst stramme rammer om kommunernes investeringer i veje, skolebyggeri og andre anlægsprojekter i de kommende år.
De seneste to års sænkning af anlægsniveauet fra 18 mia. kr. i 2014 til 16,6 milliarder i år skal fortsættes, lyder det fra finansministeren, der i næste uge mødes med KL for tredje gang for at forhandle om kommunernes økonomi i 2017. Og ikke alene skal der strammes op på anlægsudgifterne - kommunerne vil også blive mødt med sanktioner ligesom på serviceområdet, hvis de ikke holder sig inden for de økonomiske rammer, varsler finansministeren.
- For at sikre, at det aftalte investeringsniveau afspejles i budgetterne, vil vi fastsætte et anlægsloft for næste år. Hvis vi ikke når i mål med tilpasningen, vil det én til én svække de offentlige finanser og mindske det økonomiske råderum, forklarer han til avisen Kommunen.
KL-formand Martin Damm (V) anser det for at være en optrapning af konfliktniveauet i de igangværende økonomiforhandlinger.
- Jeg kunne forstå, hvis det var sådan, at vi i kommunerne ikke havde overholdt vores aftaler. Men det har vi gang på gang bevist, at vi gør, så det her opfatter jeg mest af alt som en provokation, siger han.
Du kan læse hele historien hos Kommunen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.