dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Højesteret tager stats­borgerskab fra Mansour

Dansk-marokkaneren Said Mansour bliver som den første nogensinde fradømt sit danske statsborgerskab
8. JUN 2016 12.36

Højesteret har onsdag frataget dansk-marokkaneren Said Mansour hans danske statsborgerskab. Det er første gang, det sker. Højesteret har desuden bestemt, at Mansour skal udvises af Danmark for bestandig.

Dermed er landets øverste domstol enig med Østre Landsret, som sidste år nåede frem til samme resultat i sagen. Mansour blev sidste år i landsretten idømt fire års fængsel for at propagandere for terror.

Det er anden gang, at han dømmes for det. Tilbage i 2007 fik han tre et og halvt års fængsel i en lignende sag.

- Der er tale om meget alvorlige forhold, siger retsformand Niels Grubbe onsdag i forbindelse med domsafsigelsen i Højesteret.

Said Mansour selv var ikke til stede under domsafsigelsen. To af hans bekendte, som har været til stede flere gange under sagen, var dog til stede og overværede oplæsningen af afgørelsen. De valgte dog at forlade retssalen, inden Niels Grubbe var helt færdig.

Retsformanden gjorde i forbindelse med domsafsigelsen opmærksom på, at en udvisning ikke nødvendigvis betyder, at Mansour skal forlade landet.

- Det er ikke det samme som en udsendelse. En eventuel tvangsudsendelse til for eksempel Marokko vil skulle bestemmes af udlændingemyndighederne, siger Niels Grubbe.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hoejesteret-tager-stats-borgerskab-fra-mansour

GDPR