
HOVEDSTADEN: Mere end hver 10. kvinde bliver væk fra brystkræftscreening uden at melde afbud. Det fremgår af en dagordenen fra Hovedstadens sundhedsudvalgs møde tidligere på ugen. Og udeblivelserne koster.
Derfor blev der diskuteret forskellige løsningsforslag. Blandt andet kan proceduren ændres, så kvinderne selv skal booke tiden. Her risikerer man dog at nedbringe deltagelsesprocenten - til gengæld bliver der færre udeblivelser.
Udvalget diskutere også muligheden for at indføre gebyr ved udeblivelse. Her har regionen skævet til et forsøg i Midtjylland, hvor et gebyr på 250 kr. ved udeblivelse ikke viste sig at have den store effekt.
Hovedstaden nævner derfor muligheden for at søge Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til at gennemføre et lignende forskningsprojekt, men hvor der fokuseres på de alternative løsninger, som kommer frem i Midtjyllands konklusioner.
Her er der i stedet tale om fx sms-påmindelser eller flere selvbetjeningsløsninger som forsøg. Regionen har siden 2017 sendt påmindelser via sms'er til kvinder tilmeldt NemSms.
Men kun 60 pct. af borgerne i alderen 50-69 år i regionen er tilmeldt NemSms. Derfor åbner Hovedstaden for muligheden for at gennemføre en kampagne for tilmelding til NemSms, som den gjorde i 2013.
Kombineret kampagne kan forvirre
Der kan også laves en kampagne for e-mail- eller sms-påmindelser fra eBoks, men her vil det blot fremgå, hvilken myndighed man får brev fra, indtil man logger ind på eBoks og læser det faktiske brev.
Til sidst nævnes muligheden for en koombineret tilmelding til de to, men her kan man møde tekninske udfordringer, da det risikerer at skabe forvirring at formidle de to løsninger sammen.
Udvalget besluttede i juni at undersøge, hvordan udeblivelserne uden afbud kunne reduceres, og det er altså på den baggrund, at der nu igen er kigget på området. Ifølge TV2 Lorry koster det årligt regionen 4,3 mio. kr., når patienter udebliver.
Udvalgets formand, Christoffer Buster Reinhardt (K), er dog klar til at indføre bøder, hvis kampagnerne ikke virker:
Men hvis det (kampagnen og forsøget, red.) ikke virker, så mener jeg personligt, at vi skal gå videre og sige, at det også må koste borgeren en bøde at udeblive, siger Christoffer Buster Reinhardt til TV2 Lorry.
- Jeg synes ikke, det skal være gratid at spilde hinandens tid og ressourcer, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.