dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

It-værktøj til socialsektoren skal udbredes til det internationale marked

Teknologi-virksomhed, der leverer til de fem regioner og 60 pct. af kommunerne, vil gøre Danmark til et internationalt testland for innovative metoder og it-værktøjer på det sociale område
24. NOV 2010 16.00

Den fynske teknologileverandør, Team Online A/S, der leverer it-systemer til sociale tilbud i regioner og kommuner vil nu bringe kerneprodukterne Bosted Systemet og inCorp Portal, ud over landets grænser.

- Vi ser succes på det danske marked som helt afgørende for vores muligheder for at slå igennem i udlandet. Ingen steder tager man en virksomhed alvorligt, som ikke kan dokumentere et solidt tag i hjemmemarkedet. Til gengæld står vi nu i en  situation, hvor vi som en veletableret virksomhed med over 25.000 daglige brugere kan gå til det globale marked og vise hvad vi kan, siger direktør Michael Sandal.

Nyeste kunder Ålborg Kommune og Region Sjælland
Team Online A/S leverer i dag sine systemer til sociale tilbud i alle fem danske regioner samt ca. 60 pct. af kommunerne. Det svarer til ca. 1050 installationer oprettet eller under oprettelse i 2010. I 2010 har Team Online fået flere nye store kunder som blandt andet Aalborg Kommune og Region Sjælland.

Virksomhedens voksende betydning for den sociale sektor blev i årets løb meget synlig, da den daværende skatteminister Kristian Jensen (V) sammen med Odense-rådmand for Børn og Unge, Jane Jegind (V), aflagde besøg på hovedkontoret i Odense.

Besøget havde til formål at belyse, hvordan en teknologileverandør med stort domænekendskab som Team Online A/S gennem digitalisering kan bidrage til at afbureaukratisere og spare arbejdskraft i den sociale sektor uden at gå på kompromis med omsorg og kvalitet.

Ét værktøj forener det hele på socialområdet
I efteråret lagde partiformand, Margrethe Vestager (R), også sin vej forbi Team Online, som en del af partiets 'Tag Ansvar' landsturné:

- Det, I har gjort, kan jo egentlig ikke lade sig gøre. I har forenet forskelligheden på socialområdet i ét værktøj, der rummer det hele, sagde Margrethe Vestager blandt andet efter sit besøg og udtrykte sin begejstring for virksomhedens tanke om at gøre Danmark til et internationalt testland for innovative metoder og it-værktøjer på det sociale område for at skabe vækst og arbejdspladser.

Team Online har foreløbig implementeret sit system, Bosted System, på Malta. Og virksomheden har angiveligt positive kontakter i både Grønland, Færøerne og USA.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/it-vaerktoej-til-socialsektoren-skal-udbredes-til-det-internationale-marked

GDPR