Bestanden af skarver herhjemme er siden 2000 skrumpet med 20 procent. Det svarer til, at hvert femte ynglepar af skarver er forsvundet på to årtier, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.
En af årsagerne er, at den fiskespisende fugl forstyrres af en stigende bestand af havørne. Det forklarer seniorforsker på Aarhus Universitet Thomas Bregnballe.
- Ørnene jager de store unger og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger, siger han til DOF's hjemmeside.
Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og siden er bestanden vokset støt til cirka 150 havørnepar. Fra 1995 til 2022 har de danske ørnepar fået mere end 1500 unger på vingerne.
Det er i samme periode, at skarven har oplevet et markant dyk. Sidste år blev bestanden opgjort til 30.281 par mod 42.000 par tilbage i år 2000.
Størst i Limfjorden
Tilbagegangen for skarven har været størst i Limfjorden med et fald på 27 procent af rederne sidste år sammenlignet med året før. På Sydfyn og ved Lillebælt er skarv gået tilbage med 14 procent.
Skarven er upopulær blandt fiskere, fordi fuglen ofte henter føde i fiskernes garn og ruser.
Også flere kommuner har været trætte af skarven, bl.a. har de 18 kommuner i Limfjordsrådet opfordret til at begrænse bestanden, fordi den truer fjordens bestand af fisk.
Der kan gives tilladelse til regulering af skarv, eksempelvis ved at fjerne reder eller skyde fugle. Sidste år blev 3959 reder fordelt på 13 skarvkolonier således reguleret. Det svarer ifølge DOF til 13,1 procent af bestanden.
Står det til Dansk Ornitologisk Forening, bør reguleringen af skarver i højere grad overlades til naturen selv.
- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men set i lyset af den fortsat voksende havørnebestand, bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger biolog Knud Flensted til DOF's hjemmeside.
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
