
GRIBSKOV: Statens aftaler med lodsejerne omkring genskabelse af Søborg Sø i Nordsjælland er nu på plads. Med frivillige aftaler og tre års forhandlinger er det lykkedes at samle de nødvendige marker og enge, så søen kan blive genoprettet efter at have været afvandet i 230 år.
Genopretningen af søen startede, da projektet blev en del af regeringsgrundlaget i november 2016. Allerede dengang blev der lagt vægt på, at genopretningen skulle ske på frivillig basis, og Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere har lagt puslespillet, hvor landbrugsjord fra 63 lodsejere har skiftet hænder så gnidningsfrit som muligt, og den slags jordeling sker på frivillig basis, forklarer chefkonsulent i Landbrugsstyrelsen Lars Grumstrup.
- Det er altid noget af en kabale at få de sidste aftaler i hus. I slutningen af projektet har vi forhandlet med de lodsejere, som gerne vil beholde deres jord, men som selvfølgelig skal have en kompensation for, at de ikke kan bruge deres arealer, som de er vant til. Det hele foregår frivilligt, og efter tre års forhandlinger, kan vi endelig sige, at de sidste brikker er faldet på plads, siger han
Søborg Sø skal genoprettes for at skabe bedre betingelser for fugle- og dyreliv og for planter. Samtidig får besøgende i området mulighed for store naturoplevelser. Søborg Sø blev tørlagt ved etableringen af et omfattende kanalsystem.
Nu skal der findes entreprenører, der kan anlægge søen. Der skal etableres diger og stier og graves vandløb til og fra søen. Det er forventningen, at Søborg Sø kan være fyldes med vand fra 2023.
Fakta
- Projektet koster cirka 93 mio. kr. og involverer 63 lodsejere
- Naturgenopretningen omfatter alt i alt et areal på knap 600 hektar. Heraf vil den største del blive en lavvandet sø og resten til ferske enge.
- Naturstyrelsen arbejder sammen Søborg Sø Landvindingslaug, Gribskov Kommune og Landbrugsstyrelsen om genopretningen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.