HADERSLEV: Den konservative Martin Karas Christiansen meddelte onsdag, at han trækker sig fra kommunalbestyrelsen, fordi han er blevet dømt for vold efter Straffelovens § 244 om simpel vold, skriver JydskeVestkysten.
Som medarbejder på et diskotek i Haderslev havde den konservative politiker i februar sidste år vagten i døren og kom i klammeri med en gæst, der ramte en væg og slog hovedet. Dommen ved landsretten lød på 30 dages betinget fængsel, samfundstjeneste og et års prøvetid.
Det er op til kommunalbestyrelsen og Valgbarhedsnævnet at tage stilling til, om Martin Karas Christiansen fortsat er valgbar, men det har han ikke bedt kommunalbestyrelsens medlemmer om at gøre: "Jeg vil ikke sætte dem i den situation", siger han til avisen. Ved KV21 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen med sjettefleste stemmer, nemlig 739.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.