MIDTJYLLAND: Lau Sørensen, som ved valget i november blev andensuppleant for De Konservative i Regionsråd Midtjylland, indtræder nu i regionsrådet i stedet for Nicolai Bang, som netop er tiltrådt som rådmand i Aarhus Byråd. Det skriver Dagbladet Holstebro.
- Jeg havde ikke lige set den komme, at jeg skulle få en fast tjans derinde, når jeg er andensuppleant. Og slet ikke så tidligt. Jeg kommer jo til at sidde i næsten tre og et halvt år, siger Lau Sørensen til avisen.
Han fortæller, at førstesuppleanten takkede nej, fordi han har travlt med byrådsarbejde. Der er tale om Thomas Cordtz, som sidder i byrådet i Skanderborg. I stedet pegede pilen så på Lau Sørensen, som bor i Sevel mellem Holstebro og Skive og i det daglige er viceskoleleder på Haderup Skole. Han var kandidat til byrådet i Holstebro ved KV21, men blev ikke valgt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.