Forsvarer:
Kæden af indicier har mange huller

RANDERS: Dagen i retten er gået med procedure, hvor anklageren og forsvareren hver især har argumenteret for henholdsvis skyld og frikendelse. Den 60-årige sosuhjælper har fra start nægtet sig skyldig i alle anklagerne mod hende. 

- Mit arbejde betyder så meget for mig, jeg kunne aldrig drømme om at gøre nogen ondt, afsluttede den tiltalte kvinde dagens retsmøde. 

Forsvareren lagde vægt på, at der ikke er noget videomateriale fra Plejecenter Tirsdalen i sagen, og at ingen vidner direkte har set kvinden putte pillerne i munden på de fire beboere, som hun er tiltalt for at have forgiftet. 

- Sagen bygger på indicier. I virkeligheden har vi ingen beviser, sagde forsvareren. 

Som forsvarer til kvinden mener han altså, at Anklagemyndigheden ikke tilstrækkeligt har bevist, at hun er skyldig.

Naturlige forklaringer

Forsvareren kom ind på en naturlig forklaring på, hvorfor den tiltalte har logget sig ind i medicinrummet oftere end sine kollegaer. Hun har brugt den meget omtalte gulvlift, som stod derinde, mere end de øvrige ansatte. Nemlig den forklaring at hun er fysisk hæmmet efter sygdom for ti år siden. 

Derudover pointerede forsvareren, at der kan være uoverensstemmelse mellem faldregistreringer og det reelle antal gange den har været brugt, fordi de ansatte, inklusiv hende selv, glemte at registrere det. 

Om google-søgningen, hvor den tiltalte dagen efter de første indlæggelser havde søgt på lægemidlet ”Baclofen” inden, at nogen vidste, at beboerne var blevet forgiftet med netop dette, forklarede forsvareren, at det hang sådan sammen, at hun havde skrevet navnet ned på det, da den beboer som fik det ordineret, ”havde taget det hele på én gang,” og at hun ofte googlede lægemidler, som hun stødte på i sit arbejde, hvis ikke hun kendte dem. 

Forsvareren forklarede videre, at den tiltalte var glad for sit arbejde på Tirsdalen, selvom det under retssagen er kommet frem, at hun op til indlæggelserne havde søgt på nye job. Ifølge ham var det for fysisk hårdt for hende at arbejde der, og derfor ville hun gerne over i hjemmeplejen. Hun var utilfreds med sin ”højtråbende” makker og hun ønskede i det hele taget, at der blev strammet på på Tirsdalen i forhold til medicin. 

Svage beviser

Han understregede derudover, at den tiltalte skal frifindes, hvis der er den mindste tvivl om beviserne. Imens forsvareren argumenterede for kvindens uskyld, sad hun rystende med blikket ned med hænderne støttende under hagen.

I de lægelige oplysninger er det konkluderet, at medicinen ”kan” være givet aftenen forinden indlæggelserne, hvor den tiltalte var på vagt.

- Men det betyder jo ikke, at det er det, sagde forsvareren.

- Det er min opfattelse, at indiciekæden har mange huller i den her sag, så der derfor skal ske frifindelse, sagde forsvareren.

Forsvarer Henrik Garlik kom ind på, at han aldrig har oplevet den type rumaflytning, som vi hørte i denne sag, fra arresten før, hvilket ifølge ham tydede på, at politiet selv vurderede, at de ikke havde stærke beviser mod sosuhjælperen. 

- Hvis hun havde gjort det her, ville hun så ikke have gjort det på et andet tidspunkt, hvor hun ikke selv var på vagt, have bortskaffet medicinen, som blev fundet i hendes hjem og ville hun ikke have lånt en kollegas nøgler til medicinrummet?, spurgte han.

Nu er det op til nævninge og dommere at vurdere, om sosuhjælperen skal findes skyldig eller om hun skal frikendes. Der ventes at falde dom i slutningen af februar.