KØGE: Kirkeminister Morten Dahlin (V) går på forældreorlov fra Folketinget 5. februar. Det har et flertal af partierne godkendt tirsdag i folketingssalen.
Dermed bliver Køges viceborgmester Ken Kristensen (V) igen indkaldt som suppleant. Han nåede i november kun at være medlem af Folketinget et par dage som vikar for Dahlin, før denne blev udnævnt som minister og derfor valgte at udsætte sin orlov. Det betød, at Ken Kristensen måtte forlade sit netop tildelte ordførerskab som indenrigsordfører.
Morten Dahlin blev far for første gang tilbage i marts og skulle have været til babysvømning, fortalte han 23. november, da han i stedet stod på Amalienborg Slotsplads som ny minister for by, land, kirke og nordisk samarbejde.
Dengang var hans forældreorlov planlagt til tre måneder. Ken Kristensen skriver tirsdag på Facebook, at han indtræder fra på mandag og fem uger frem.
"Det bliver så min anden periode som folketingsmedlem, og det må da kunne et eller andet. Om ikke andet så give lidt kredit for antal medlemsperioder:-)", skriver han og tilføjer: "Vikaren fra virkeligheden - vender tilbage for en stund".
ak /ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.