Ringkøbing-Skjern:
Klagenævn underkender dispensation til byggeri tæt på havet

RINGKØBING-SKJERN: En dispensation, som Ringkøbing-Skjern i oktober gav til at bygge en 151 kvm villa med carport, have og indkørsel i Hvide Sande, er nu blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Grunden, man ønskede at bygge på, er en del af et større, sammenhængende hedeareal langs Vestkysten, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og som af kommunen selv beskrives som et rigtig fint naturområde i et kuperet klit-terræn. Derfor skal der særlige begrundelser til at dispensere.

Efter kommunens vurdering er begrundelsen, at kommunen tilbage i 2013 vedtog en lokalplan, der overførte cirka 4.500 kvm beskyttet klithede på stedet fra landzone til byzone og udlagde det til boligbebyggelse. Desuden grænser arealet op til eksisterende veje og boligområder i Hvide Sande.

Klagenævnet finder imidlertid ikke, at det er grund nok til en dispensation, da der er tale om et væsentligt indgreb i beskyttet natur og udelukkende privatøkonomiske interesser. At kommunen tidligere har udlagt området til boligområde giver ikke ansøgeren en berettiget forventning om at få lov at bygge, mener nævnet.

Endelig lægger nævnet også vægt på, at en dispensation vil kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i sager om indgreb i beskyttet natur. Derfor ændres dispensationen til et afslag.

Byggesager skal genåbnes

Sagen om villaen er blot endnu et kapitel i en større strid mellem kommune og flere statslige myndigheder om, hvad der kan tillades af byggeri i Hvide Sande og på Holmsland Klit. 

I april meddelte Ankestyrelsen kommunen, at det er ulovligt, at kommunen ikke har sørget for at få flere sommerhusområder lovliggjort. 

Der er tale om cirka 590 byggesager, hvor grundejere i årene 1992-2018 har fået en dispensation, som de ikke skulle have haft. Områderne er omfattet af 11 lokalplaner, der blev vedtaget i årene 1994-1999 plus den føromtalte fra 2013. De 590 sager dækker over cirka 210 sommerhuse og 380 om- og tilbygninger.

I oktober 2019 oplyste kommunen, at man nu ændrede praksis og fremover ville leve op til Miljø- og Fødevareklagenævnets fortolkning af lovgivningen. Til gengæld vurderede kommunen ikke, at der var grund til at genoptage de fleste sager.

Det fik Danmarks Naturfredningsforening til at henvende sig til Ankestyrelsen, som altså nåede frem til, at sagerne skal genoptages. 

"Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal træffe afgørelser om lovliggørelse af byggeri i de omhandlede områder," skriver styrelsen og beder om inden to måneder at få at vide, hvordan byrådet vil sørge for lovliggørelse. 

Lovliggør og presser på politisk

Sagen er på dagsordenen i teknisk udvalg i næste uge, og her lægges der i et udkast til svar op til, at man nu går i gang med at lovliggøre - enten ved at meddele dispensationer eller ved at kræve nedrivning.

Det nævnes også, at kommunen siden 2018 har givet dispensationer til flere nye byggerier, og når naturfredningsforeningen har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, har nævnet givet kommunen medhold i cirka halvdelen og bedt om nøjere vurdering af mængden af markfirben i de øvrige. Kommunen venter derfor, at det vil være muligt at lovliggøre de fleste tilladelser uden efterfølgende at tabe klagesager.

Ifølge dagsorden til mødet i teknisk udvalg er administrationen i samråd med et advokatfirma nået frem til, at man ikke kan argumentere sig til en ændring af Ankestyrelsens afgørelse, og at man derfor er nødt til at rette ind.

"Det fratager dog ikke byrådet muligheden for at arbejde på at få gennemført en lovændring, der åbner op for en bedre fleksibilitet, hvorved der bl.a. kan ses bort fra kravet om lovliggørende dispensationer for de mange sager, eller ved at der meddeles Ringkøbing-Skjern Kommune en anden mulighed for at afslutte lovliggørelsessagerne," står der.

Der er allerede et arbejde i gang med at sætte ministre og folketingspolitikere ind i problemstillingen med, at Hvide Sande er afskåret fra at vokse, fordi der er vand mod øst og vest og beskyttet natur mod nord og syd. "De to problemstillinger er tæt forbundne, og de vil derfor kunne indgå i det samme arbejde for lovændringer," hedder det.

Men i første omgang er man altså indstillet på at gå i gang med "den meget ressourcekrævende sagsbehandling af de ca. 600 sager" snarest muligt, fremgår det. Afhængigt af niveauet, opgaven skal løses på, ventes det at koste tre til ti årsværk.