RINGKØBING-SKJERN: Optagelser til tv-serien "Hvide Sande" er blevet suspenderet med øjeblikkelig virkning, skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad. Det er filmselskabet Deluca Film, der står bag, og optagelser i det vestjyske skulle være fortsat frem til slutningen af november. Ifølge avisen har kommunen støttet serien med 3 mio. kr. og borgmester Hans Østergaard (V) kender kun til standsningen af optagelserne gennem medierne.
- Men selvfølgelig håber og forventer jeg, at tv-serien kommer i mål, og at der kun er tale om et midlertidigt stop af optagelserne. Jeg var selv med til set-møde for nogle uger siden og kunne forstå, at man kun lige manglede de sidste ugers optagelse, for at kunne gøre serien færdig, siger han.
Seriens producer Peter Bech ønsker i et interview med TV Midt-Vest ikke at fortælle, hvorfor optagelserne er standset eller om stoppet skyldes pengemangel. Ifølge Ringkøbing-Skjern Dagblad er det uvist, om seks mio. kr. afsat i det seneste budgetforlig til kommende filmprojekter, eventuelt kan komme i spil til at at gøre "Hvide Sande" færdig.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.