

HEDENSTED: Tidligere byrådsmedlem Ole Flemming Lyse for Venstre trækkes nu i retten af kommunen, som vil have 388.274 kroner tilbage. Pengene fik den tidligere næstformand for teknikudvalget udbetalt for tabt arbejdsfortjeneste i 2011 og 2012.
Kommunen har rådført sig med KL, som har fundet frem til, at Ole Lyse har benyttet en revisorerklæring fra 2002 og, at han siden har afhændet størstedelen af de landbrug, han hævder at have tabt penge på som følge af byrådsarbejdet.
Ole Lyse var medlem af byrådet i Hedensted fra 2005 og valgte ikke at genopstille ved valget i efteråret 2013 med den begrundelse, at sagen om den tabte arbejdsfortjeneste havde medført det han kaldte en pressehetz.
Kommunen har droppet lignende sager med to andre byrådsmedlemmer. Det drejer sig om Arne Ehmsen og Lars Poulsen. Kommunen mener nemlig at de to dels har dokumenteret deres tab, dels har handlet i god tro i henhold til de regler, som var gældende.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.